KAPITEL FEMTEN

TEXT 1: Guddommens Højeste Personlighed sagde: Det siges, at der findes et uforgængeligt banyantræ, hvis rødder vokser opad og grene nedad, og hvis blade er de vediske hymner. Den, der kender dette træ, kender Vedaerne.

TEXT 2: Dette træs grene, der næres af den materielle naturs tre kvaliteter, vokser både nedad og opad. Kvistene er sanseobjekterne. Dette træ har også rødder, der vokser nedad, og disse er bundet til menneskesamfundets frugtstræbende handlinger.

TEXTS 3-4: Den virkelige form på dette træ kan ikke opfattes i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, eller hvor dets fundament er. Men med beslutsomhed må man fælde dette dybt rodfæstede træ med utilknytningens våben. Dernæst skal man opsøge det sted, hvorfra man aldrig vender tilbage, når først man er kommet dertil, og der overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, fra hvem alt begyndte, og fra hvem alt har spredt sig siden tidernes morgen.

TEXT 5: De, der er fri for falsk prestige, illusion og falsk samhørighed, som kender det evige, som har lagt ethvert materielt begær bag sig, som er fri for lykken og lidelsens dualiteter, og som uforstyrrede ved, hvordan man overgiver sig til den Højeste Person, opnår dette evige rige.

TEXT 6: Denne Min højeste bolig oplyses hverken af Solen eller Månen og heller ikke af ild eller elektricitet. De, der når dertil, vender aldrig tilbage til denne materielle verden.

TEXT 7: De levende væsener i denne betingede verden er Mine evige fragmentariske dele. Som følge af deres betingede liv kæmper de en hård kamp med de seks sanser, der inkluderer sindet.

TEXT 8: Det levende væsen i den materielle verden bærer sine forskellige livsopfattelser med sig fra den ene krop til den næste, ligesom vinden bærer dufte. Derfor antager han én slags krop og opgiver den igen for derefter at få en anden.

TEXT 9: Det levende væsen, der således bliver tildelt en ny grov krop, erhverver sig en bestemt slags øre, øje, tunge, næse og følesans, der grupperer sig omkring sindet. På den måde nyder han en særlig samling sanseobjekter.

TEXT 10: De tåbelige kan ikke forstå, hvordan et levende væsen kan forlade sin krop, og de kan heller ikke forstå, hvilken slags krop han nyder under fortryllelse af naturens kvaliteter. Men den, hvis øjne er trænet i viden, kan se alt dette.

TEXT 11: Den stræbende transcendentalist, der er situeret i selverkendelse, kan se alt dette klart. Men de, hvis sind ikke er udviklede, og som ikke er forankrede i selverkendelse, kan ikke se, hvad der foregår, selv om de forsøger.

TEXT 12: Solens stråleglans, der forjager mørket i hele denne verden, kommer fra Mig. Og Månens stråleglans og ildens glans kommer også fra Mig.

TEXT 13: Jeg træder ind i alle planeter, og gennem Min kraft forbliver de i deres baner. Jeg bliver Månen og tilfører derved alle grøntsager deres livssaft.

TEXT 14: Jeg er fordøjelsesilden i alle levende væseners kroppe, og Jeg slutter Mig til den udadgående og indadgående livsluft for at fordøje de fire slags føde.

TEXT 15: Jeg sidder i enhvers hjerte, og fra Mig kommer hukommelse, viden og forglemmelse. Formålet med alle Vedaerne er at kende Mig. Ja, Jeg er Vedāntas forfatter, og Jeg er den, der kender Vedaerne.

TEXT 16: Der findes to slags levende væsener, de fejlbarlige og de ufejlbarlige. I den materielle verden er alle levende væsener fejlbarlige, og i den åndelige verden kaldes de alle ufejlbarlige.

TEXT 17: Foruden disse to er der den største levende personlighed, den Højeste Sjæl, den uforgængelige Herre Selv, der er trådt ind i de tre verdener og opretholder dem.

TEXT 18: Eftersom Jeg er transcendental og hævet over både de fejlbarlige og de ufejlbarlige, og fordi Jeg er den største, prises Jeg både i verden og i Vedaerne som denne Højeste Person.

TEXT 19: Den, der uden at tvivle kender Mig som Guddommens Højeste Personlighed, ved alt. Han engagerer sig derfor fuldstændigt i hengiven tjeneste til Mig, O Bharatas efterkommer.

TEXT 20: O du syndfrie, dette er den mest fortrolige del af de vediske skrifter, og den er nu blevet afsløret af Mig. Den, der forstår dette, bliver vis og opnår fuldkommenhed i sine bestræbelser.