TEXT 7
pravṛttiṁ ca nivṛttiṁ ca
janā na vidur āsurāḥ
na śaucaṁ nāpi cācāro
na satyaṁ teṣu vidyate
pravṛttim — korrekt handling; ca — også; nivṛttim — ukorrekt handling; ca — og; janāḥ — personer; na — aldrig; viduḥ — de kender; āsurāḥ — af dæmonisk kvalitet; na — hverken; śaucam — renlighed; na api — ej heller; ca — og; ācāraḥ — opførsel; na — ej heller; satyam — sandhed; teṣu — i dem; vidyate — der findes.
De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Man finder hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandfærdighed hos dem.
FORKLARING: I alle civiliserede samfund findes der et eller andet sæt skriftlige regler og forskrifter, der er blevet fulgt fra begyndelsen af. Især blandt arierne eller dem, der følger den vediske civilisation, og som er kendt som de mest avancerede civiliserede mennesker, må de, der ikke følger skrifternes påbud, anses for at være dæmoner. Derfor bliver det konstateret her, at dæmonerne hverken kender de skriftlige regler eller har noget ønske om at følge dem. De fleste af dem kender dem ikke, og selv om nogle af dem gør det, agter de ikke at følge dem. De er uden tro og uvillige til at følge de vediske påbud. Dæmonerne er ikke rene, hverken udadtil eller indadtil. Man skal altid omhyggeligt holde kroppen ren ved at bade, børste tænder, barbere sig, skifte tøj osv. Hvad indre renhed angår, skal man altid huske på Guds hellige navne og synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Dæmonerne hverken bryder sig om eller følger disse regler for indre og ydre renhed.
Med hensyn til opførsel er der mange regler og forskrifter, der skal vejlede menneskelig adfærd, som f.eks. Manu-saṁhitā, lovbogen for den menneskelige race. Selv den dag i dag følger de, der er hinduer, Manu- saṁhitā. Arvelove og andre juridiske regler går tilbage til denne bog. Nu står der klart og tydeligt i Manu-saṁhitā, at kvinder ikke bør have frihed. Det betyder ikke, at de skal holdes som slaver, men de er som børn. Børn giver man heller ikke frihed, men det betyder ikke, at man skal holde dem som slaver. Dæmonerne har nu tilsidesat sådanne pålæg, og de mener, at kvinder skal have lige så stor frihed som mænd. Dette har dog ikke forbedret verdens sociale situation. I virkeligheden skal en kvinde beskyttes på alle stadier af livet. Som barn skal hun beskyttes af faderen, i ungdommen af ægtemanden og i alderdommen af sine voksne sønner. Ifølge Manu-saṁhitā er det den korrekte form for social adfærd. Men moderne uddannelse har på kunstig vis skabt en opblæst forestilling om kvindelivet, og derfor er ægteskab nu praktisk taget en saga blot i menneskesamfundet. Kvindernes sociale betingelser er heller ikke særlig gode på nuværende tidspunkt, selv om de, der er gifte, er bedre stillet end dem, der proklamerer deres såkaldte selvstændighed. Dæmonerne anerkender således ingen af de instruktioner, der er gode for samfundet, og siden de dæmoniske mennesker ikke følger de store vismænds erfaringer og de regler og forskrifter, vismændene har nedfældet, er deres samfunds sociale tilstand i en ynkelig forfatning.