Bg 2.17

FORKLARING: Dette vers er en videre forklaring af sjælens virkelige natur, der gennemstrømmer hele kroppen. Alle kan forstå, hvad det er, der er spredt over hele kroppen – det er bevidsthed. Vi er alle enten helt eller delvist bevidste om kroppens smerter og glæder. Denne gennemstrømning af bevidsthed begrænser sig til ens egen krop. Den ene krops smerter og glæder er ukendte for den anden krop. Derfor er hver eneste krop en legemliggørelse af en individuel sjæl, og symptomet på sjælens tilstedeværelse kan opfattes som individuel bevidsthed. Størrelsen på denne sjæl bliver beskrevet som en titusindedel af en hårspids. Śvetāśvatara Upaniṣad (5.9) bekræfter dette:

“Når den yderste spids af et hår deles i hundrede dele, og sådanne dele igen deles i hundrede dele, svarer hver del til størrelsen på den åndelige sjæl.” En tilsvarende udtalelse finder vi også et andet sted (Cc. Madhya 19.140):

“Der findes utallige partikler af åndelige atomer, der måler en titusindedel af en hårspids.”

Den individuelle partikel af åndelig sjæl er derfor et åndeligt atom, der er mindre end de materielle atomer, og sådanne atomer er talløse. Denne meget lille åndelige gnist er den grundlæggende bestanddel i den materielle krop, og indflydelsen fra denne åndelige gnist gennemstrømmer hele kroppen, ligesom det aktive princip i en medicin mærkes over hele kroppen. Denne gennemstrømning af den åndelige sjæl fornemmes over hele kroppen som bevidsthed og er bevis på sjælens tilstedeværelse. Alle almindelige mennesker kan forstå, at den materielle krop minus bevidsthed er en død krop, og denne bevidsthed kan ikke genoplives i kroppen på nogen materiel måde. Bevidsthed kan derfor ikke skyldes nogen form for materiel reaktion, men kommer fra den åndelige sjæl. Den atomiske åndelige sjæls størrelse bliver videre forklaret i Muṇḍaka Upaniṣad (3.1.9):

“Sjælen er atomisk af størrelse og kan opfattes gennem perfekt intelligens. Denne atomiske sjæl flyder i fem slags lufte (prāṇa, apāna, vyāna, samāna og udāna), befinder sig i hjertet og spreder sin indflydelse over hele kroppen hos de legemliggjorte levende væsener. Når sjælen er blevet renset for besmittelsen fra de fem slags materielle lufte, viser dens åndelige kraft sig.”

Formålet med haṭha-yoga-systemet er igennem forskellige siddestillinger at beherske de fem slags lufte, der omgiver den rene sjæl – ikke med nogen form for materiel vinding for øje, men for at befri den mikroskopiske sjæl fra fangenskabet i den materielle atmosfære.

Så den atomiske sjæls beskaffenhed indrømmes i alle vediske skrifter, og alle normale mennesker kan rent faktisk også fornemme den gennem praktisk erfaring. Kun en galning kan tro, at denne atomiske sjæl er altgennemtrængende viṣṇu-tattva.

Indflydelsen fra den atomiske sjæl kan være udbredt overalt i en bestemt krop. Ifølge Muṇḍaka Upaniṣad befinder denne atomiske sjæl sig i hjertet på alle levende væsener, og fordi det ikke er i materielle videnskabsmænds magt at opfatte den atomiske sjæls størrelse, hævder nogle af dem uintelligent, at der ingen sjæl findes. Den individuelle atomiske sjæl er så afgjort til stede i hjertet sammen med Oversjælen, og derfor udstrømmer al energi til de kropslige funktioner netop fra denne del af kroppen. Blodlegemerne, der bærer ilt fra lungerne, opsamler energi fra sjælen. Når sjælen forlader sin position i hjertet, ophører den bloddannende fusion. Lægevidenskaben anerkender de røde blodlegemers betydning, men kan ikke konstatere, at kilden til energien er sjælen. Lægevidenskaben indrømmer dog, at hjertet er sædet for alle kroppens energier.

Sådanne atomiske partikler af den åndelige helhed kan sammenlignes med solskinnets molekyler. I solskinnet er der utallige skinnende molekyler. På samme måde er den Højeste Herres fragmentariske dele atomiske gnister af den Højeste Herre, og de bliver kaldt for prabhā eller højere energi. Så uanset om man følger vedisk viden eller moderne videnskab, kan man ikke afvise den åndelige sjæls tilstedeværelse i kroppen, og videnskaben om sjælen beskrives udførligt i Bhagavad-gītā af Guddommens Personlighed Selv.