KAPITEL ET:

TEXT 1: Dhṛtarāṣṭra sagde: O Sañjaya, hvad gjorde mine sønner og Pāṇḍus sønner efter at have taget opstilling på Kurukṣetras pilgrimssted, kamplystne som de var?

Bg 1.2: Sañjaya sagde: O Konge, efter at have skuet over hæren, der var opstillet af Pāṇḍus sønner i militær slagorden, gik Kong Duryodhana til sin lærer og talte følgende ord.

Bg 1.3: O min lærer, betragt Pāṇḍus sønners mægtige hær, der er blevet opstillet med så stor færdighed af din intelligente discipel, Drupadas søn.

Bg 1.4: Dér i deres hær findes der mange tapre bueskytter, der kan måle sig med Bhīma og Arjuna i kamp – store krigere som Yuyudhāna, Virāṭa og Drupada.

Bg 1.5: Der er også store heroiske krigere som Dhṛṣtaketu, Cekitāna, Kāśirāja, Purujit, Kuntibhoja og Śaibya.

Bg 1.6: Der er den mægtige Yudhāmanyu, den meget kraftfulde Uttamaujā såvel som Subhadrās søn og Draupadīs sønner. Alle disse krigere er store stridsvognskæmpere.

Bg 1.7: O du bedste blandt brāhmaṇaer, lad mig fortælle dig om de kaptajner, der specielt egner sig til at lede mine militærstyrker.

Bg 1.8: Der er personer som dig selv, Bhīṣma, Karṇa, Kṛpa, Aśvatthāmā, Vikarṇa og Somadattas søn ved navn Bhūriśravā, der altid er sejrrige i kamp.

Bg 1.9: Der er mange andre helte, der er rede til at ofre livet for min skyld. De er alle veludrustede med forskellige slags våben, og alle er de kyndige i den militære videnskab.

Bg 1.10: Vores styrke er umålelig, og vi er fuldt ud beskyttet af bedstefader Bhīṣma, mens Pāṇḍavaernes styrke, der omhyggeligt beskyttes af Bhīma, er begrænset.

Bg 1.11: Nu må I alle yde bedstefader Bhīṣma fuld støtte derfra, hvor I står på jeres respektive strategiske placeringer i hærens slagorden.

Bg 1.12: Bhīṣma, Kuru-dynastiet og krigernes store, tapre bedstefader, blæste da højt i sin konkylie og fremkaldte en lyd som en løves brøl til stor glæde for Duryodhana.

Bg 1.13: Derefter istemtes med ét alle konkylier, trommer, pauker, horn og trompeter samtidigt, og den samlede lyd var øredøvende.

Bg 1.14: På den anden side blæste både Herren Kṛṣṇa og Arjuna, der befandt sig i en stor stridsvogn, der var forspændt med hvide heste, i deres transcendentale konkylier.

Bg 1.15: Herren Kṛṣṇa blæste i Sin konkylie ved navn Pāñcajanya, Arjuna blæste i sin, Devadatta, og Bhīma, ædedolken, der var kendt for sine herkuliske bedrifter, blæste i sin skrækindjagende konkylie ved navn Pauṇḍra.

Bg 1.16-18: Kong Yudhiṣṭhira, Kuntīs søn, blæste i sin konkylie, Ananta-vijaya, og Nakula og Sahadeva blæste i konkylierne ved navn Sughoṣa og Maṇipuṣpaka. Den store bueskytte kongen af Kāśī og den mægtige kriger Śikhaṇḍī samt Dhṛṣṭadyumna, Virāṭa og den uovervindelige Sātyaki tillige med Drupada, Draupadīs sønner og de andre såsom Subhadrās stærkarmede søn blæste alle i deres respektive konkylier, O Konge.

Bg 1.19: Lyden af disse forskellige konkylier var øredøvende. Den genlød både i himmelen og på Jorden og sønderknuste Dhṛtarāṣṭras sønners hjerter.

Bg 1.20: På det tidspunkt løftede Arjuna, Pāṇḍus søn, der sad i stridsvognen, hvis flag var mærket med Hanumān, sin bue og beredte sig på at affyre sine pile. O Konge, efter at have betragtet Dhṛtarāṣṭras sønner, der var opstillet i militær slagorden, talte Arjuna disse ord til Hṛṣīkeśa [Herren Kṛṣṇa].

Bg 1.21-22: Arjuna sagde: O Du ufejlbarlige, vær god at føre min stridsvogn ind mellem de to hære, så jeg kan se dem, der er til stede her med et ønske om at kæmpe, og mod hvem jeg må dyste i dette store slag.

Bg 1.23: Lad mig se, hvem der er kommet her for at kæmpe med ønsket om at behage Dhṛtarāṣṭras ondsindede søn.

Bg 1.24: Sañjaya sagde: O Bharatas efterkommer, efter at være blevet tiltalt således af Arjuna kørte Herren Kṛṣṇa den fornemme stridsvogn ind mellem de to hære.

Bg 1.25: I tilstedeværelse af Bhīṣma, Droṇa og alle verdens andre ledere bemærkede Herren: “Se blot, Pārtha, hvordan alle Kuruerne er forsamlede her!”

Bg 1.26: Der blandt begge siders hære kunne Arjuna se sine fædre, bedstefædre, lærere, morbrødre, brødre, sønner, sønnesønner og venner såvel som sine svigerfædre og velyndere.

Bg 1.27: Da Kuntīs søn Arjuna så alle disse forskellige venner og slægtninge, blev han overvældet af medfølelse og talte således.

Bg 1.28: Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, når jeg ser mine venner og slægtninge til stede foran mig med en sådan kampiver, føler jeg mine lemmer skælve og min mund blive tør.

Bg 1.29: Hele min krop skælver, hårene rejser sig, huden brænder, og buen Gāṇḍīva falder fra min hånd.

Bg 1.30: Jeg er nu ude af stand til at stå her længere. Jeg glemmer mig selv, og mit sind vakler. Jeg aner kun ondt, O Kṛṣṇa, Du Keśī-dæmonens banemand.

Bg 1.31: Jeg ser intet godt komme ud af at dræbe mine egne slægtninge i dette slag, ligesom jeg heller ikke kan tragte efter nogen efterfølgende sejr, kongerige eller lykke, min kære Kṛṣṇa.

Bg 1.32-35: O Govinda, til hvilken nytte er et kongerige, lykken eller selve livet, når alle de, for hvem vi ønsker disse ting, nu står over for os på slagmarken? O Madhusūdana, når de lærere, fædre, sønner, bedstefædre, morbrødre, svigerfædre, sønnesønner, svogre og andre slægtninge, der er til stede her, er rede til at ofre deres liv og ejendom, hvorfor skulle jeg da dræbe dem, selv hvis de ellers måtte dræbe mig? O opretholder af alle levende væsener, end ikke i bytte for de tre verdener – for ikke at tale om denne jord – er jeg rede til at kæmpe mod dem. Hvilken glæde kan vi have af at slå Dhṛtarāṣṭras sønner ihjel?

Bg 1.36: Synd vil overvælde os, hvis vi dræber disse angribere. Det er derfor ikke rigtigt af os at slå Dhṛtarāṣṭras sønner og vores venner ihjel. Hvad vil vi vinde derved, O Kṛṣṇa, Du lykkegudindens ægtemand, og hvordan kan vi finde glæde i at dræbe vor egen familie?

Bg 1.37-38: O Janārdana, skønt disse mennesker er besat af grådighed og intet forkert ser i at dræbe deres egen familie eller strides med venner, hvorfor skulle vi, der kan se forbrydelsen i at udslette en familie, involvere os i disse syndige handlinger?

Bg 1.39: Med dynastiets udslettelse går den evige familietradition til grunde, og derved bliver resten af familien involveret i irreligion.

Bg 1.40: O Kṛṣṇa, når irreligion er fremherskende i familien, bliver familiens kvinder fordærvede, og kvindestandens fornedrelse giver ophav til uønsket afkom, O Du Vṛṣṇis efterkommer.

Bg 1.41: Når der sker en forøgelse af den uønskede befolkning, opstår der med sikkerhed en helvedesagtig situation for familien såvel som for dem, der ødelægger familietraditionen. Forfædrene til sådanne fordærvede familier falder ned, for de rituelle offergaver af mad og vand til dem ophører fuldstændigt.

Bg 1.42: Igennem de onde gerninger, der begås af dem, der ødelægger familietraditionen og derved giver ophav til uønskede børn, tilintetgøres alle former for samfundsprojekter og aktiviteter til gavn for familien.

Bg 1.43: O Kṛṣṇa, Du folkets opretholder, jeg har hørt fra discipelrækken, at de, hvis familietraditioner er gået til grunde, bestandigt dvæler i helvede.

Bg 1.44: Ak, hvor er det mærkeligt, at vi bereder os på at begå yderst syndige handlinger! Fordi vi tilskyndes af begæret efter at nyde kongelig lykke, er vi parate til at dræbe vore egne slægtninge.

Bg 1.45: Det ville være bedre for mig, hvis Dhṛtarāṣṭras sønner med våben i hånd dræbte mig ubevæbnet og modstandsløs på slagmarken.

Bg 1.46: Sañjaya sagde: Efter at have talt således på slagmarken kastede Arjuna sin bue og sine pile fra sig og satte sig ned i stridsvognen med sindet overvældet af sorg.