TEXT 22
yat tu kṛtsna-vad ekasmin
kārye saktam ahaitukam
atattvārtha-vad alpaṁ ca
tat tāmasam udāhṛtam
yat — den, som; tu — men; kṛtsna-vat — som et og alt; ekasmin — til et bestemt; kārye — arbejde; saktam — tilknyttet; ahaitukam — uden årsag; atattva-artha-vat — uden viden om virkeligheden; alpam — meget sparsom; ca — og; tat — den; tāmasam — i mørkets kvalitet; udāhṛtam — siges at være.
Og den meget sparsomme viden, hvor der intet kendskab er til sandheden, men man blot er knyttet til en bestemt slags arbejde, som var det et og alt, siges at være i mørkets kvalitet.
FORKLARING: Det almindelige menneskes “viden” er altid i mørkets eller uvidenhedens kvalitet, eftersom alle betingede levende væsener bliver født i uvidenhedens kvalitet. Den, der ikke får viden fra autoriteterne eller skrifterne, har kundskab, der begrænser sig til kroppen. En sådan person bekymrer sig ikke om at handle ifølge skrifternes vejledning. For ham er Gud penge, og viden vil sige at tilfredsstille kropslige behov. Den slags viden har ingen forbindelse med den Absolutte Sandhed. Den er mere eller mindre som almindelige dyrs viden, nemlig viden om at spise, sove, forsvare sig og parre sig. Sådan en viden beskrives her som produkt af mørkets kvalitet. Viden om sjælen ud over denne krop kaldes med andre ord for viden i godhedens kvalitet, viden, der frembringer mange teorier og doktriner igennem verdslig logik og intellektuel spekulation, er produkt af lidenskabens kvalitet, og viden, der kun drejer sig om at holde kroppen komfortabel, siges at være i uvidenhedens kvalitet.