TEXT 55

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, og Hans fuldstændige dele kan ikke forstås gennem intellektuelle spekulationer eller af ikke-hengivne. Hvis man gerne vil forstå Guddommens Højeste Personlighed, må man engagere sig i ren hengiven tjeneste under vejledning af en ren hengiven. Hvis man ikke gør det, forbliver sandheden om Guddommens Højeste Personlighed altid skjult. Som allerede forklaret i Bhagavad-gītā (7.25) med ordene nāhaṁ prakāśaḥ sarvasya, afslører Han Sig ikke for hvem som helst. Ingen kan forstå Gud gennem akademisk lærdom eller intellektuel spekulation alene. Kun den, der rent faktisk er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed og hengiven tjeneste, kan forstå, hvad Kṛṣṇa er. Universitetsgrader er til ingen hjælp.

Den, der er helt fortrolig med videnskaben om Kṛṣṇa, bliver kvalificeret til at komme til det åndelige rige eller Kṛṣṇas bolig. At blive Brahman betyder ikke, at man mister sin identitet. Ens hengivne tjeneste fortsætter, og så længe der er hengiven tjeneste, må Gud, den hengivne og den hengivne tjenestes proces være der. Den slags kundskab ophører aldrig, selv ikke efter befrielsen. Befrielse indebærer at blive fri for den materielle livsopfattelse. I åndeligt liv findes den samme forskel, den samme individualitet, men i ren Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er forkert at tro, at ordene viśate... mām (“Han træder ind i Mig”) støtter den monistiske teori om, at man opgår i et homogent hele med den upersonlige Brahman. Nej, viśate... mām betyder, at man kan komme til den Højeste Herres bolig som den individuelle person, man er, for at være sammen med Ham og tjene Ham. For eksempel flyver en grøn fugl ikke op i et grønt træ for at blive ét med træet, men for at nyde træets frugter. Almindeligvis giver upersonalister eksemplet med en flod, der flyder ud i havet og bliver ét med det. Dette er måske en kilde til glæde for upersonalisten, men personalisten beholder sin personlige individualitet som en fisk i havet. Vi finder alle mulige levende væsener i havet, hvis vi går dybt nok. Det er ikke nok med et overfladisk kendskab til havet. Man må have fuldstændig viden om de levende væsener, der bor i havets dyb.

Som et resultat af ren hengiven tjeneste er en hengiven i stand til at forstå sandheden om den Højeste Herres transcendentale egenskaber og overdådigheder. Som fastslået i kapitel 11 (vers 54) er det kun gennem hengiven tjeneste, at man kan forstå dette. Her bliver det samme bekræftet: Gennem hengiven tjeneste kan man forstå Guddommens Højeste Personlighed og komme til Hans verden.

Efter at have opnået brahma-bhūta-stadiets frihed fra materielle livsopfattelser begynder den hengivne tjeneste med at høre om Herren. Når man hører om den Højeste Herre, udvikles brahma-bhūta-stadiet automatisk, og materiel besmittelse i form af grådighed og begær efter sansenydelse forsvinder. Når lyst og begær forsvinder fra den hengivnes hjerte, bliver han endnu mere knyttet til Herrens tjeneste, og gennem denne tilknytning bliver han fri for materiel forurening. I den livstilstand kan han forstå den Højeste Herre. Dette er også, hvad der står i Śrīmad-Bhāgavatam. Bhakti-processen eller den transcendentale tjeneste fortsætter efter befrielsen. Dette bekræftes i Vedānta-sūtra (4.1.12) med ordene ā-prāyaṇāt tatrāpi hi dṛṣtam. Dette betyder, at efter befrielsen fortsætter den hengivne tjenestes proces. I Śrīmad-Bhāgavatam (2.10.6) bliver ægte hengiven befrielse defineret som det levende væsens genindsættelse i dets egen identitet, dets egen naturlige tilstand. Denne naturlige tilstand er allerede blevet forklaret: Alle levende væsener er uadskillelige fragmenter af den Højeste Herre. Ens naturlige position er derfor at tjene. Efter befrielsen hører denne tjeneste aldrig op. Virkelig befrielse vil sige at blive fri for alle vrangforestillinger om livet.