Bg 2.54
arjuna uvāca
sthita-prajñasya kā bhāṣā
samādhi-sthasya keśava
sthita-dhīḥ kiṁ prabhāṣeta
kim āsīta vrajeta kim
arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; sthita-prajñasya — hos den, der befinder sig i fast Kṛṣṇa-bevidsthed; kā — hvilket; bhāṣā — sprog; samādhi- sthasya — for den, der befinder sig i trance; keśava — O Kṛṣṇa; sthita-dhīḥ — den, der er fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed; kim — hvad; prabhāṣeta — siger; kim — hvordan; āsīta — forbliver tavs; vrajeta — går; kim — hvordan.
Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad er symptomerne på den, hvis bevidsthed således er forenet med transcendensen? Hvordan taler han, og hvad er hans sprog? Hvordan sidder han, og hvordan går han?
FORKLARING: Ligesom alle mennesker har deres symptomer i forhold til deres bestemte situationer, har den, der er Kṛṣṇa-bevidst, også sine særlige kendetegn i tale, gang, tanker, følelser osv. Ligesom en rig mand har sine symptomer, der gør ham kendt som en rig mand, en syg mand har sine symptomer, hvorigennem man kan forstå, at han er syg, eller en lærd mand har sine særkender, har et menneske i transcendental bevidsthed om Kṛṣṇa sine særlige kendetegn på forskellige områder. Man kan lære sine egne særegne symptomer at kende i Bhagavad-gītā. Det vigtigste er, hvordan et menneske i Kṛṣṇa-bevidsthed taler, for talen er den vigtigste egenskab hos alle mennesker. Det siges, at en tåbe forbliver uafsløret, så længe han ikke taler, og en velklædt tåbe er afgjort svær at genkende, medmindre han taler, men så snart han åbner munden, afslører han sig selv. Det umiddelbare tegn på et Kṛṣṇa-bevidst menneske er, at det kun taler om Kṛṣṇa og ting, der er forbundet med Ham. Andre kendetegn følger da automatisk, som det fremgår af det følgende.