Bg 2.58
yadā saṁharate cāyaṁ
kūrmo ’ṅgānīva sarvaśaḥ
indriyāṇīndriyārthebhyas
tasya prajñā pratiṣṭhitā
yadā — når; saṁharate — trækker tilbage; ca — også; ayam — han; kūrmaḥ — en skildpadde; aṅgāni — lemmerne; iva — ligesom; sarvaśaḥ — fuldstændigt; indriyāṇi — sanserne; indriya-arthebhyaḥ — fra sanseobjekterne; tasya — hans; prajñā — bevidsthed; pratiṣṭhitā — forankret.
Den, der kan trække sine sanser tilbage fra sanseobjekterne, ligesom en skildpadde trækker sine lemmer ind i skjoldet, er fast forankret i perfekt bevidsthed.
FORKLARING: Kriteriet for at være en yogī eller selvrealiseret sjæl er, at man er i stand til at styre sine sanser ifølge sin plan. De fleste mennesker er imidlertid tjenere af deres sanser og bliver således styret af sansernes diktater. Det er svaret på spørgsmålet om, hvordan yogīen er situeret. Sanserne bliver sammenlignet med giftige slanger. De vil hele tiden gerne handle frit og uden restriktioner. Yogīen eller den hengivne må ligesom en slangetæmmer være meget stærk for at kunne beherske sanserne. Han giver aldrig sanserne lov til at handle uafhængigt. Der findes mange pålæg i de åbenbarede skrifter. Nogle af dem er forbud, og andre er påbud. Medmindre man er i stand til at følge alle påbudene og forbudene og afholde sig fra sansenydelse, kan det ikke lade sig gøre at blive fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det bedste eksempel er det, der gives her med skildpadden. Skildpadden kan når som helst trække sine sanser ind og aktivere dem igen, når der er behov for det. På samme måde bruges Kṛṣṇa-bevidste personers sanser kun til bestemte formål i Herrens tjeneste og holdes ellers tilbage. Arjuna bliver her undervist i at anvende sine sanser i Herrens tjeneste i stedet for på sin egen tilfredsstillelse. Hele tiden at holde sanserne engageret i Herrens tjeneste er eksemplet, der gives i analogien med skildpadden, der altid har sine sanser under kontrol.