Bg 2.8
na hi prapaśyāmi mamāpanudyād
yac chokam ucchoṣaṇam indriyāṇām
avāpya bhūmāv asapatnam ṛddhaṁ
rājyaṁ surāṇām api cādhipatyam
na — ikke; hi — sandelig; prapaśyāmi — jeg ser; mama — min; apanudyāt — kan bortdrive; yat — det, som; śokam — sorg; ucchoṣaṇam — udtørring; indriyāṇām — af sanserne; avāpya — efter at have opnået; bhūmau — på Jorden; asapatnam — uden rival; ṛddham — blomstrende; rājyam — kongerige; surāṇām — af halvguderne; api — selv; ca — også; ādhipatyam — overhøjhed.
Jeg kan ikke finde nogen måde, hvorpå jeg kan bortjage denne sorg, der indtørrer mine sanser. Jeg vil ikke kunne blive den kvit, om jeg så vinder et blomstrende, ubestridt kongerige på Jorden med suverænitet som halvguderne i himlen.
FORKLARING: Skønt Arjuna fremlagde så mange argumenter, der var baseret på viden om religiøse principper og moralkodekser, var han tilsyneladende ude af stand til at løse sit egentlige problem uden den åndelige mester, Śrī Kṛṣṇas, hjælp. Han forstod, at hans såkaldte viden ikke kunne hjælpe ham til at overvinde hans problemer, der udtørrede hele hans eksistens, og at det var umuligt for ham at udrede denne forvirring uden hjælp fra en åndelig mester som Herren Kṛṣṇa. Akademisk viden, lærdom, høje stillinger osv. er alle værdiløse, når det gælder om at løse livets problemer. Kun en åndelig mester som Kṛṣṇa kan hjælpe. Konklusionen er derfor, at en åndelig mester, der er et hundrede procent Kṛṣṇa-bevidst, er den ægte åndelige mester, for han kan løse livets problemer. Ifølge Herren Caitanya (Caitanya-caritāmṛta, Madhya 8.128) er den, der er mester i videnskaben om Kṛṣṇa-bevidsthed, den virkelige åndelige mester, uanset hvad hans sociale position ellers måtte være:
kibā vipra, kibā nyāsī, śūdra kene naya
yei kṛṣṇa-tattva-vettā, sei ‘guru’ haya
“Det er ligegyldigt, om en person er en vipra [lærd i vedisk visdom], er født i en lavere familie eller befinder sig i forsagelsens orden. Hvis man er mester i videnskaben om Kṛṣṇa, er man den perfekte ægte åndelige mester.” Så hvis man ikke er mester i videnskaben om Kṛṣṇa-bevidsthed, kan man ikke være en ægte åndelig mester. Der står videre i de vediske skrifter (Padma Purāṇa):
ṣaṭ-karma-nipuṇo vipro
mantra-tantra-viśāradaḥ
avaiṣṇavo gurur na syād
vaiṣṇavaḥ śva-paco guruḥ
“En lærd brāhmaṇa, der er kyndig inden for alle områder af vedisk viden, er uegnet til at være åndelig mester, hvis han ikke er en vaiṣṇava eller mester i videnskaben om Kṛṣṇa-bevidsthed. Men den, der er født i en familie fra en lav kaste, kan blive åndelig mester, hvis han er en vaiṣṇava eller Kṛṣṇa-bevidst.”
Den materielle tilværelses problemer – fødsel, alderdom, sygdom og død – kan ikke modvirkes med rigdom eller økonomisk udvikling. Over hele verden er der lande, der har alle livets faciliteter og er velstående og økonomisk fremgangsrige, men ikke desto mindre findes den materielle tilværelses problemer der stadig. De søger fred på alle mulige måder, men de kan kun opnå virkelig lykke, hvis de rådfører sig med Kṛṣṇa eller med Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam, der udgør videnskaben om Kṛṣṇa, gennem Kṛṣṇas ægte repræsentant, en person, der er Kṛṣṇa-bevidst.
Hvis økonomisk udvikling og materiel komfort kunne fjerne ens bekymringer over familiemæssige, sociale, nationale eller internationale komplikationer, ville Arjuna ikke have sagt, at selv et ubestridt kongerige på Jorden eller suverænitet som halvguderne på de himmelske planeter ikke kunne fjerne hans sorg. Han søgte derfor tilflugt i Kṛṣṇa- bevidsthed, hvilket er den rigtige vej til fred og harmoni. Økonomisk udvikling eller herredømme over verden kan kuldkastes når som helst af naturens omvæltninger. Selv ophøjelse til de højere planeter, som mennesket nu stræber efter på Månen, kan også ophøre på ét eneste øjeblik. Bhagavad-gītā (9.21) bekræfter dette med ordene kṣīṇe puṇye martya- lokaṁ viśanti: “Når resultaterne af ens fromme handlinger er opbrugte, falder man igen ned fra lykkens tinde til den laveste livsstatus.” Mange af verdens politikere er faldet ned på den måde. Sådanne fald er blot endnu en kilde til beklagelse og sorg.
Hvis vi ønsker at fjerne sorg for stedse, må vi søge tilflugt hos Kṛṣṇa, som Arjuna søger at gøre det. Arjuna bad Kṛṣṇa løse sit problem for bestandigt. Det er den Kṛṣṇa-bevidste vej.