Bg 3.11
devān bhāvayatānena
te devā bhāvayantu vaḥ
parasparaṁ bhāvayantaḥ
śreyaḥ param avāpsyatha
devān — halvguderne; bhāvayata — må I behage; anena — med dette (offer); te — de; devāḥ — halvguder; bhāvayantu — må de behage; vaḥ — jer; parasparam — gensidigt; bhāvayantaḥ — idet I behager hinanden; śreyaḥ — velsignelse; param — den højeste; avāpsyatha — I vil opnå.
Når halvguderne finder behag i jeres offergaver, vil de også behage jer, og således vil der igennem samarbejde mellem mennesker og halvguder herske velstand for alle.
FORKLARING: Halvguderne er beskikkede administratorer af materielle anliggender. Forsyningen af luft, lys, vand og alle andre velsignelser, der skal til for at opretholde hvert enkelt levende væsens krop og sjæl, er betroet halvguderne, der fungerer som utallige medhjælpere i forskellige dele af Guddommens Højeste Personligheds krop. Deres velbehag eller mangel på samme afhænger af menneskets udførelse af yajñaer. Nogle yajñaer har til hensigt at tilfredsstille særlige halvguder, men selv i disse yajñaer bliver Herren Viṣṇu tilbedt som den vigtigste modtager. Der står også i Bhagavad-gītā (5.29), at Kṛṣṇa Selv er modtageren af alle slags yajñaer (bhoktāraṁ yajña-tapasām). Derfor er hovedformålet med alle yajñaer at tilfredstille yajña-pati. Når disse yajñaer udføres til fuldkommenhed, bliver halvguderne med ansvar for de forskellige forsyningsdepartementer automatisk behaget, og der vil ikke råde mangel på naturressourcer.
At udføre yajñaer har mange sideeffekter og leder yderst set til befrielse fra materiel trældom. Ved at udføre yajñaer bliver alle ens handlinger renset, som det bekræftes i Vedaerne (Chāndogya Upaniṣad 7.26.2): āhāra-śuddhau sattva-śuddhiḥ, sattva-śuddhau dhruvā smṛtiḥ, smṛti-lambhe sarva-granthīnāṁ vipramokṣaḥ. Gennem udførelse af yajña bliver ens fødevarer helliggjorte eller konsekrerede, og når man spiser konsekreret mad, bliver hele ens tilværelse renset. Når ens tilværelse bliver renset, renses de finere hukommelsesvæv, og når hukommelsen er blevet renset, kan man begynde at tænke på vejen til befrielse, hvilket alt sammen fører til Kṛṣṇa-bevidsthed, der er den store mangel i det nuværende samfund.