Bg 3.18
naiva tasya kṛtenārtho
nākṛteneha kaścana
na cāsya sarva-bhūteṣu
kaścid artha-vyapāśrayaḥ
na — aldrig; eva — sandelig; tasya — hans; kṛtena — med udførelse af pligt; arthaḥ — formål; na — ej heller; akṛtena — uden udførelse af pligt; iha — i denne verden; kaścana — hvad end; na — aldrig; ca — og; asya — for ham; sarva-bhūteṣu — blandt alle levende væsener; kaścit — noget; artha — formål; vyapāśrayaḥ — at søge beskyttelse af.
Et selvrealiseret menneske har intet formål at tjene ved at udføre sine foreskrevne pligter og ingen grund til ikke at gøre et sådant arbejde. Lige så lidt har den selvrealiserede sjæl behov for at afhænge af noget andet levende væsen.
FORKLARING: Ud over sine handlinger i Kṛṣṇa-bevidsthed er et selvrealiseret menneske ikke længere forpligtet til at gøre nogen foreskreven pligt. Kṛṣṇa-bevidsthed er heller ikke uvirksomhed, som det vil blive forklaret i de følgende vers. Et Kṛṣṇa-bevidst menneske søger ikke tilflugt hos nogen person, hverken menneske eller halvgud. Alt, som det gør i Kṛṣṇa-bevidsthed, er nok til at opfylde dets forpligtelser.