TEXT 33
sadṛśaṁ ceṣṭate svasyāḥ
prakṛter jñānavān api
prakṛtiṁ yānti bhūtāni
nigrahaḥ kiṁ kariṣyati
sadṛśam — følgelig; ceṣṭate — prøver; svasyāḥ — gennem sine egne; prakṛteḥ — naturens kvaliteter; jñāna-vān — den lærde; api — selv; prakṛtim — natur; yānti — gennemgår; bhūtāni — alle levende væsener; nigrahaḥ — undertrykkelse; kim — hvad; kariṣyati — kan gøre.
Selv et forstandigt menneske handler i overensstemmelse med sin egen natur, for alle følger den natur, de har erhvervet sig fra naturens tre kvaliteter. Hvad kan undertrykkelse udrette?
FORKLARING: Medmindre man befinder sig på det transcendentale plan af Kṛṣṇa-bevidsthed, kan man ikke blive fri for påvirkningen fra den materielle naturs kvaliteter, hvilket bliver bekræftet af Herren i kapitel 7. Selv for den mest veluddannede person på det verdslige plan er det umuligt at slippe ud af māyās indviklinger med teoretisk viden alene eller blot ved at adskille sjælen fra kroppen. Der er mange såkaldte spiritualister, der udadtil foregiver at være avancerede i åndelig videnskab, men indadtil eller privat er helt underlagt bestemte kvaliteter, som de er ude af stand til at hæve sig over. Akademisk set kan man være vældig klog, men på grund af sin forbindelse med den materielle natur gennem lang tid er man bundet. Kṛṣṇa-bevidsthed hjælper én til at frigøre sig fra materiel indvikling, selv om man er optaget af sine foreskrevne pligter i den materielle tilværelse. Man må derfor ikke opgive sine beskæftigelsesmæssige pligter, medmindre man er helt Kṛṣṇa-bevidst. Ingen bør pludseligt ophøre med sine foreskrevne pligter og kunstigt blive en såkaldt yogī eller transcendentalist. Det er bedre at forblive i sin situation og forsøge at opnå Kṛṣṇa-bevidsthed under vejledning af højere autoriteter. På den måde kan man slippe ud af kløerne på Kṛṣṇas māyā.