TEXT 16
nāty-aśnatas tu yogo ’sti
na caikāntam anaśnataḥ
na cāti-svapna-śīlasya
jāgrato naiva cārjuna
na — aldrig; ati — for meget; aśnataḥ — for den, som spiser; tu — men; yogaḥ — at forbinde sig med den Højeste; asti — der er; na — ej heller; ca — også; ekāntam — overdreven; anaśnataḥ — for den, der afholder sig fra at spise; na — ej heller; ca — også; ati — for meget; svapna-śīlasya — for den, som sover; jāgrataḥ — eller for den, som holder sig for meget vågen; na — ikke; eva — nogensinde; ca — og; arjuna — O Arjuna.
O Arjuna, man kan ikke blive en yogī, hvis man spiser for meget eller spiser for lidt, sover for meget eller ikke sover nok.
FORKLARING: Yogīerne bliver her anbefalet at regulere deres kost og søvn. At spise for meget betyder at spise mere end påkrævet for at opretholde livet. Mennesket behøver ikke at spise dyr, for der er rigeligt med korn, grøntsager, frugter og mælk. Ifølge Bhagavad-gītā anses sådanne enkle fødevarer for at være i godhedens kvalitet. Animalsk føde er for mennesker i uvidenhedens kvalitet. Derfor må de, der hengiver sig til animalsk føde, druk, rygning og mad, der ikke først er ofret til Kṛṣṇa, lide syndige reaktioner, for de indtager kun urene ting. Bhuñjate te tv aghaṁ pāpā, ye pacanty ātma-kāraṇāt (Bg. 3.13). Alle, der spiser for deres sansenydelses skyld eller laver mad til sig selv uden at ofre den til Kṛṣṇa, spiser blot synd. Den, der spiser synd og spiser mere, end han er blevet tildelt, kan ikke udøve perfekt yoga. Det er bedst kun at spise resterne af mad, der er blevet ofret til Kṛṣṇa. En Kṛṣṇa-bevidst person spiser intet, der ikke først er ofret til Kṛṣṇa. Derfor kan kun den Kṛṣṇa- bevidste person opnå fuldkommenhed i yoga. Den, der kunstigt afholder sig fra at spise ved at udforme sit eget fastesystem, kan heller ikke udøve yoga. Den Kṛṣṇa-bevidste person faster, som det anbefales i skrifterne. Han faster eller spiser ikke mere end nødvendigt og er således kvalificeret til at praktisere yoga. Den, der spiser mere end nødvendigt, vil drømme meget, når han sover, og må derfor sove mere end nødvendigt. Man behøver ikke mere end seks timers søvn i døgnet. Den, der sover mere end seks af døgnets 24 timer, er afgjort påvirket af uvidenhedens kvalitet. En person i uvidenhedens kvalitet er doven og tilbøjelig til at sove en hel del. En sådan person kan ikke praktisere yoga.