TEXT 31
sarva-bhūta-sthitaṁ yo māṁ
bhajaty ekatvam āsthitaḥ
sarvathā vartamāno ’pi
sa yogī mayi vartate
sarva-bhūta-sthitam — situeret i alles hjerter; yaḥ — den, som; mām — Mig; bhajati — tjener i hengiven tjeneste; ekatvam — i enhed; āsthitaḥ — situeret; sarvathā — i alle henseender; vartamānaḥ — at han er situeret (engageret); api — på trods af; saḥ — han; yogī — transcendentalisten; mayi — i Mig; vartate — forbliver.
En sådan yogī, der engagerer sig i Oversjælens tilbedelsesværdige tjeneste i bevidstheden om, at Jeg og Oversjælen er den samme, forbliver altid i Mig under alle omstændigheder.
FORKLARING: En yogī, der praktiserer meditation på Oversjælen, ser inde i sig selv den fuldstændige del af Kṛṣṇa i form af Viṣnu med fire hænder, der holder en konkylie, diskos, stridskølle og lotus. Yogīen må forstå, at Viṣṇu ikke er forskellig fra Kṛṣṇa. Kṛṣṇa befinder Sig i denne form som Oversjælen i hjertet på alle. Der er heller ingen forskel på de utallige Oversjæle, der bor i de levende væseners utallige hjerter. Lige så lidt er der forskel på en Kṛṣṇa-bevidst person, der konstant er engageret i Kṛṣṇas transcendentale tjeneste, og en fuldendt yogī, der mediterer på Oversjælen. Yogīen, der befinder sig i Kṛṣṇa- bevidsthed, vil, selv om han måtte være optaget af forskellige aktiviteter i sin materielle tilværelse, altid forblive situeret i Kṛṣṇa. Dette bekræftes i Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.2.187) af Śrīla Rūpa Gosvāmī: nikhilāsv apy avasthāsu, jīvan-muktaḥ sa ucyate. Herrens hengivne, der altid handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er automatisk befriet. I Nārada-Pañcarātra bekræftes dette på følgende måde:
dik-kālādy-anavacchinne
kṛṣṇe ceto vidhāya ca
tan-mayo bhavati kṣipraṁ
jīvo brahmaṇi yojayet
“Ved at fokusere sin opmærksomhed på Kṛṣṇas transcendentale form, der er altgennemtrængende og uden for tid og rum, bliver man absorberet i at tænke på Kṛṣṇa og opnår derved det glædesfyldte stadie af transcendentalt samvær med Ham.”
Kṛṣṇa-bevidsthed er det højeste stadie af trance i yoga-udøvelse. Selve denne forståelse af, at Kṛṣṇa er til stede som Oversjælen i alles hjerter, gør yogīen fejlfri. Denne Herrens ufattelige kraft bliver bekræftet i Vedaerne (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.19 & 3.1). Eko ’pi san bahudhā yo ’vabhāti: “Skønt Herren er én, er Han til stede i utallige hjerter som mange.” Ligeledes står der i smṛti-śāstra:
eka eva paro viṣṇuḥ
sarva-vyāpī na saṁśayaḥ
aiśvaryād rūpam ekaṁ ca
sūrya-vat bahudheyate
“Viṣṇu er én, men alligevel er Han afgjort altgennemtrængende. Gennem Sin ufattelige kraft er Han på trods af Sin ene form til stede overalt, ligesom Solen forekommer på mange steder på samme tid.”