Bg 1.2
sañjaya uvāca
dṛṣṭvā tu pāṇḍavānīkaṁ
vyūḍhaṁ duryodhanas tadā
ācāryam upasaṅgamya
rājā vacanam abravīt
sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; dṛṣṭvā — efter at have set; tu — men; pāṇḍava-anīkam — Pāṇḍavaernes soldater; vyūḍham — opstillet i militær slagorden; duryodhanaḥ — Kong Duryodhana; tadā — på det tidspunkt; ācāryam — læreren; upasaṅgamya — idet han nærmede sig; rājā — kongen; vacanam — ordene; abravīt — talte.
Sañjaya sagde: O Konge, efter at have skuet over hæren, der var opstillet af Pāṇḍus sønner i militær slagorden, gik Kong Duryodhana til sin lærer og talte følgende ord.
FORKLARING: Dhṛtarāṣṭra var blind fra fødslen af. Desværre var han også blottet for åndeligt syn. Han vidste udmærket, at hans sønner var lige så blinde med hensyn til religion, og han var således overbevist om, at de aldrig ville komme overens med Pāṇḍavaerne, der alle var fromme fra fødslen af. Han var dog stadig urolig over, hvilken indflydelse pilgrimsstedet ville have på dem, og Sañjaya forstod godt hans motiv til at forhøre sig om situationen på slagmarken. Sañjaya ville derfor gerne opmuntre den mismodige konge og forsikre ham om, at hans sønner intet kompromis ville indgå under indflydelse af det hellige sted. Derfor fortalte Sañjaya kongen, at efter at have set Pāṇḍavaernes militære styrker gik hans søn Duryodhana med det samme til den øverstbefalende, Droṇācārya, for at underrette ham om situationen. Skønt Duryodhana blev tiltalt som konge, var han på grund af situationens alvor alligevel nødt til at henvende sig til den øverstbefalende. Han var derfor ganske kvalificeret til at være politiker. Men Duryodhanas diplomatiske fernis kunne ikke skjule den frygt, han følte, da han så Pāṇḍava-brødrenes militære opstilling.