Bg 1.24
sañjaya uvāca
evam ukto hṛṣīkeśo
guḍākeśena bhārata
senayor ubhayor madhye
sthāpayitvā rathottamam
sañjayaḥ uvāca — Sañjaya sagde; evam — således; uktaḥ — tiltalt; hṛṣīkeśaḥ — Herren Kṛṣṇa; guḍākeśena — af Arjuna; bhārata — O Bharatas efterkommer; senayoḥ — hærene; ubhayoḥ — begge; madhye — ind mellem; sthāpayitvā — efter at have placeret; ratha-uttamam — den bedste stridsvogn.
Sañjaya sagde: O Bharatas efterkommer, efter at være blevet tiltalt således af Arjuna kørte Herren Kṛṣṇa den fornemme stridsvogn ind mellem de to hære.
FORKLARING: I dette vers bliver Arjuna omtalt som Guḍākeśa. Ordet guḍākā betyder søvn, og den, der kan overvinde søvnen, kaldes guḍākeśa. Søvn hentyder også til uvidenhed. Arjuna overvandt således både søvn og uvidenhed gennem sit venskab med Kṛṣṇa. Som en stor hengiven kunne han ikke glemme Kṛṣṇa i så meget som et øjeblik, for det er en hengivens natur. Hverken når han går eller sover, er Kṛṣṇas navn, form, egenskaber og aktiviteter ude af hans sind. Således kan en hengiven få bugt med både søvn og uvidenhed blot ved uophørligt at tænke på Kṛṣṇa. Dette kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed eller samādhi. Som Hṛṣīkeśa, lederen af alle levende væseners sind og sanser, kunne Kṛṣṇa forstå Arjunas formål med at ville have stridsvognen ført op mellem hærene. Det gjorde Kṛṣṇa så og bemærkede følgende.