Bg 1.41
saṅkaro narakāyaiva
kula-ghnānāṁ kulasya ca
patanti pitaro hy eṣāṁ
lupta-piṇḍodaka-kriyāḥ
saṅkaraḥ — sådanne uønskede børn; narakāya — skaber helvedesagtigt liv; eva — afgjort; kula-ghnānām — for dem, der dræber familien; kulasya — for familien; ca — også; patanti — falder ned; pitaraḥ — forfædre; hi — sandelig; eṣām — deres; lupta — er blevet indstillet; piṇḍa — offer af føde; udaka — og vand; kriyāḥ — hvis offerhandlinger.
Når der sker en forøgelse af den uønskede befolkning, opstår der med sikkerhed en helvedesagtig situation for familien såvel som for dem, der ødelægger familietraditionen. Forfædrene til sådanne fordærvede familier falder ned, for de rituelle offergaver af mad og vand til dem ophører fuldstændigt.
FORKLARING: Ifølge de regler og forskrifter, der gælder for frugtstræbende handlinger, er det nødvendigt med jævne mellemrum at ofre mad og vand til familiens forfædre. Disse offerhandlinger foregår ved at tilbede Viṣṇu, for ved at indtage resterne af mad, der er ofret til Viṣṇu, kan man blive udfriet fra alle former for syndige reaktioner. Undertiden lider forfædrene under forskellige syndige reaktioner, og det kan hænde, at nogle af dem ikke engang kan få en grov fysisk krop og bliver tvunget til at forblive i deres subtile kroppe som spøgelser. Når deres efterkommere derfor ofrer rester af prasāda til dem, forløses forfædrene fra deres spøgelsestilstand eller andre former for lidelsesfyldt liv. En sådan hjælp til forfædrene er en familietradition, og de, der ikke er i hengivent liv, har pligt til at udføre sådanne ritualer. Den, der er engageret i det hengivne liv, behøver dog ikke at udføre den slags ritualer. Man kan udfri hundredvis og tusindvis af forfædre fra al mulig lidelse blot ved at gøre hengiven tjeneste. Der står skrevet i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.41):
devarṣi-bhūtāpta-nṛṇāṁ pitṝṇāṁ
na kiṅkaro nāyam ṛṇī ca rājan
sarvātmanā yaḥ śaraṇaṁ śaraṇyaṁ
gato mukundaṁ parihṛtya kartam
“Den, der opgiver alle forpligtelser og søger tilflugt ved lotusfødderne af Mukunda, skænkeren af befrielse, og som oprigtigt følger denne vej, har ingen forpligtelser hverken over for halvguderne, vismændene, levende væsener generelt, familiemedlemmer, menneskeheden eller forfædrene.” Sådanne forpligtelser indfries automatisk, når man gør hengiven tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed.