TEXT 16
bahir antaś ca bhūtānām
acaraṁ caram eva ca
sūkṣmatvāt tad avijñeyaṁ
dūra-sthaṁ cāntike ca tat
bahiḥ — uden for; antaḥ — inden i; ca — også; bhūtānām — af alle levende væsener; acaram — ikke-bevægelige; caram — bevægelige; eva — afgjort; ca — også; sūkṣmatvāt — fordi Han er subtil; tat — den (Han); avijñeyam — som ikke kan forstås; dūra-stham — langt væk; ca — også; antike — nær; ca — og; tat — den (Han).
Den Højeste Sandhed eksisterer både uden for og inden i alle levende væsener, de bevægelige såvel som de ubevægelige. Eftersom Han er subtil, er Han uden for de materielle sansers evne til at se eller forstå Ham. Skønt langt, langt borte er Han også tæt på alle.
FORKLARING: Fra den vediske litteratur lærer vi, at Nārāyaṇa, den Højeste Person, eksisterer både uden for og inden i alle levende væsener. Han er til stede i både de åndelige og materielle verdener. Skønt langt, langt væk er Han alligevel nær os. Dette bekræftes i den vediske litteratur (Kaṭha Upaniṣad 1.2.21): āsīno dūraṁ vrajati, śayāno yāti sarvataḥ. Og da Han altid er opslugt af transcendental lyksalighed, kan vi ikke forstå, hvordan Han nyder Sine fuldstændige overdådigheder. Vi kan ikke se eller forstå dette med disse materielle sanser. Der står derfor i Vedaerne, at vi ikke kan forstå Ham med vores materielle sind og sanser. Har man derimod renset sit sind og sine sanser ved at praktisere Kṛṣṇa- bevidsthed i hengiven tjeneste, kan man se Ham hele tiden. Det bliver bekræftet i Brahma-saṁhitā, at den hengivne, der har udviklet kærlighed til den Højeste Gud, kan se Ham konstant uden ophør. Og i Bhagavad- gītā (11.54) bliver det bekræftet, at Han kun kan ses og forstås gennem hengiven tjeneste: bhaktyā tv ananyayā śakyaḥ.