TEXT 29
samaṁ paśyan hi sarvatra
samavasthitam īśvaram
na hinasty ātmanātmānaṁ
tato yāti parāṁ gatim
samam — i lige høj grad; paśyan — idet han ser; hi — afgjort; sarvatra — overalt; samavasthitam — ligeligt situeret; īśvaram — Oversjælen; na — ikke; hinasti — han fornedrer; ātmanā — gennem sindet; ātmānam — sjælen; tataḥ — da; yāti — når han; parām — det transcendentale; gatim — bestemmelsessted.
Den, der ser Oversjælen i samme grad til stede overalt i alle levende væsener, trækker ikke sig selv ned med sit sind. Således nærmer han sig det transcendentale mål.
FORKLARING: Ved at acceptere den materielle eksistens bliver det levende væsen anderledes situeret end i sin åndelige eksistens. Men hvis man forstår, at den Højeste befinder Sig overalt i Sin manifestation som Paramātmā, eller hvis man med andre ord kan se Guddommens Højeste Personligheds tilstedeværelse i alt levende, trækker man ikke sig selv ned med en destruktiv mentalitet, og som følge heraf gør man gradvist fremskridt mod den åndelige verden. Generelt er sindet forfaldent til forskellige former for sansetilfredsstillelse, men når sindet vender sig mod Oversjælen, bliver man avanceret i åndelig forståelse.