TEXT 11
yatanto yoginaś cainaṁ
paśyanty ātmany avasthitam
yatanto ’py akṛtātmāno
nainaṁ paśyanty acetasaḥ
yatantaḥ — stræbende; yoginaḥ — transcendentalister; ca — også; enam — denne (sjæl); paśyanti — de kan se; ātmani — i selvet; avasthitam — situeret; yatantaḥ — stræbende; api — skønt; akṛta-ātmānaḥ — de, som ikke er selvrealiserede; na — ikke; enam — denne (sjæl); paśyanti — ser; acetasaḥ — de, hvis sind er uudviklede.
Den stræbende transcendentalist, der er situeret i selverkendelse, kan se alt dette klart. Men de, hvis sind ikke er udviklede, og som ikke er forankrede i selverkendelse, kan ikke se, hvad der foregår, selv om de forsøger.
FORKLARING: Der findes mange transcendentalister på vejen til åndelig selverkendelse, men den, der ikke er situeret i selverkendelse, kan ikke se, hvordan tingene forandrer sig i det levende væsens krop. I denne forbindelse er ordet yoginaḥ betydningsfuldt. I vore dage er der mange såkaldte yogīer, og der er mange såkaldte yoga-selskaber, men i virkeligheden er de blinde, når det kommer til selverkendelse. De er blot knyttede til nogle gymnastiske øvelser og er tilfredse, hvis kroppen er sund og velbygget. Derudover har de ingen viden. De kaldes yatanto ’py akṛtātmānaḥ. Selv om de forsøger sig inden for et såkaldt yoga-system, er de ikke selvrealiserede. Sådanne mennesker kan ikke forstå sjælevandringsprocessen. Kun de, der udøver virkelig yoga og har erkendt selvet, verden og den Højeste Herre – med andre ord de Kṛṣṇa-bevidste bhakti-yogīer, der er engageret i ren hengiven tjeneste – kan forstå, hvad der foregår.