TEXT 8
śarīraṁ yad avāpnoti
yac cāpy utkrāmatīśvaraḥ
gṛhītvaitāni saṁyāti
vāyur gandhān ivāśayāt
śarīram — kroppen; yat — som; avāpnoti — han får; yat — som; ca api — også; utkrāmati — forlader; īśvaraḥ — kroppens herre; gṛhītvā — efter at have antaget; etāni — alle disse; saṁyāti — han går bort; vāyuḥ — luften; gandhān — dufte; iva — ligesom; āśayāt — fra deres kilde (blomsten).
Det levende væsen i den materielle verden bærer sine forskellige livsopfattelser med sig fra den ene krop til den næste, ligesom vinden bærer dufte. Derfor antager han én slags krop og opgiver den igen for derefter at få en anden.
FORKLARING: Her bliver det levende væsen beskrevet som īśvaraḥ eller herre over sin egen krop. Hvis han vil, kan han bytte sin krop til en af højere rang, og han kan også få en krop af lavere rang, hvis det er det, han vil. Den smule frihed har han. Den forandring, hans krop gennemgår, afhænger af ham. På dødstidspunktet fører den bevidsthed, han har skabt, ham til den næste slags krop. Hvis han har udviklet sin bevidsthed som en hund eller en kats bevidsthed, kan han være helt sikker på at skifte til en hunde- eller kattekrop. Hvis han har fokuseret sin bevidsthed på guddommelige kvaliteter, skifter han til en halvguds form. Og hvis han er Kṛṣṇa-bevidst, bliver han overført til Kṛṣṇaloka i den åndelige verden for der at omgås med Kṛṣṇa. Det er ikke sandt, at efter kroppens tilintetgørelse er alt slut. Den individuelle sjæl vandrer fra den ene krop til den anden, og hans nuværende krop og handlinger danner baggrunden for hans næste krop. Man får en ny krop ifølge sin karma, og når tiden er inde, må man forlade sin krop. Her står der, at den subtile krop, der bærer forestillingen om den næste krop, udvikler en ny krop i næste liv. Denne sjælevandringsproces fra krop til krop og den kamp, man kæmper, mens man er i kroppen, kaldes karṣati, kampen for tilværelsen.