TEXT 17
ātma-sambhāvitāḥ stabdhā
dhana-māna-madānvitāḥ
yajante nāma-yajñais te
dambhenāvidhi-pūrvakam
ātma-sambhāvitāḥ — selvtilfredse; stabdhāḥ — uforskammede; dhana- māna — af velstand og falsk prestige; mada — i forblændelsen; anvitāḥ — fordybede; yajante — de udfører offerhandlinger; nāma — kun af navn; yajñaiḥ — med offerhandlinger; te — de; dambhena — af stolthed; avidhi-pūrvakam — uden at følge nogen form for regler og forskrifter.
Selvtilfredse og altid uforskammede og vildledte af velstand og falsk prestige udfører de somme tider stolt offerhandlinger udelukkende af navn uden at følge nogen form for regler eller forskrifter.
FORKLARING: Idet de tror sig et og alt, udfører dæmoniske personer af og til såkaldte religiøse eller ritualistiske offerhandlinger uden at bryde sig om hverken autoriteter eller skrifter. Og siden de ikke tror på nogen autoritet, er de helt skamløse. Dette udspringer af den illusion, der er en følge af at have samlet sig en smule velstand og falsk prestige. Undertiden påtager sådanne dæmoner sig rollen som prædikanter, vildleder folk og bliver kendte som religiøse reformatorer eller inkarnationer af Gud. De udfører offerhandlinger for et syns skyld, eller de tilbeder halvguder eller opfinder deres egen Gud. Almindelige mennesker udråber dem til Gud og dyrker dem, og tåber anser dem for at være avancerede i religiøse principper eller i principperne for åndelig viden. De iklæder sig den forsagende ordens klædedragt og foretager sig alle mulige absurde ting i denne påklædning. I virkeligheden er der så mange restriktioner for den, der har forsaget denne verden. Dæmonerne bryder sig imidlertid ikke om sådanne restriktioner. De tror, at man kan skabe sin egen vej, ligegyldigt hvad. Der er ingen såkaldt standardvej, man skal følge. Her bliver ordet avidhi-pūrvakam, der betyder “at lade hånt om reglerne og forskrifterne”, især betonet. Disse ting skyldes altid uvidenhed og illusion.