TEXT 18
ahaṅkāraṁ balaṁ darpaṁ
kāmaṁ krodhaṁ ca saṁśritāḥ
mām ātma-para-deheṣu
pradviṣanto ’bhyasūyakāḥ
ahaṅkāram — falsk ego; balam — styrke; darpam — stolthed; kāmam — begær; krodham — vrede; ca — og; saṁśritāḥ — de, der har søgt tilflugt i; mām — Mig; ātma — i deres egne; para — og i andres; deheṣu — kroppe; pradviṣantaḥ — de bespotter; abhyasūyakāḥ — de misundelige.
Fordi de forvirres af falsk ego, styrke, stolthed, begær og vrede, bliver dæmonerne misundelige på Guddommens Højeste Personlighed, der befinder Sig i deres egne og andres kroppe, og bespotter derved den virkelige religion.
FORKLARING: En dæmonisk person, der altid er imod Guds overhøjhed, bryder sig ikke om at tro på skrifterne. Han er misundelig på både skrifterne og Guddommens Højeste Personligheds eksistens. Dette udspringer af hans såkaldte prestige og besiddelse af velstand og styrke. Han ved ikke, at det nuværende liv er en forberedelse til det næste liv. Da han ikke er klar over dette, er han i virkeligheden misundelig på sit eget selv såvel som på andres. Han begår vold mod andre kroppe såvel som mod sin egen. Han er ligeglad med Guddommens Højeste Personligheds suveræne herredømme, for han har ingen kundskab. Af ren og skær misundelse mod skrifterne og Guddommens Højeste Personlighed fremsætter han falske argumenter mod Guds eksistens og afviser skrifternes autoritet. I alle handlinger betragter han sig selv som uafhængig og kraftfuld. Han tror, at eftersom ingen kan måle sig med ham i styrke, magt og rigdom, kan han gøre lige, hvad han har lyst til, uden at nogen kan stoppe ham. Hvis han har en fjende, der måske kan hindre ham i hans sanselige aktiviteter, planlægger han, hvordan han kan slå ham ned med sin egen magt.