TEXT 10

FORKLARING: Formålet med mad er at forlænge levetiden, rense sindet og give kroppen styrke. Det er madens eneste formål. Fortidens autoriteter har udvalgt de fødevarer, der bedst gavner helbredet og forlænger levetiden, såsom mælkeprodukter, sukker, ris, hvede, frugt og grøntsager. Den slags fødevarer yndes af dem i godhedens kvalitet. Og selv om visse andre fødevarer som f.eks. bagt korn og sirup ikke er særlig velsmagende i sig selv, kan de gøres velsmagende, når de tilberedes sammen med mælk eller andre fødevarer. Da er de også i godhedens kvalitet. Alle disse madvarer er af natur rene. De er markant forskellige fra urørlige ting som kød og alkohol. Den fede mad, der er omtalt i vers 8, har intet med animalsk fedt fra slagtning at gøre. Animalsk fedt kan fås i form af mælk, der er den mest fantastiske af alle slags fødevarer. Mælk, smør, ost og lignende produkter giver animalsk fedt i en form, der udelukker nødvendigheden af at slagte uskyldige skabninger. Det er kun på grund af en brutal mentalitet, at denne slagtning foregår. Den civiliserede måde at skaffe sig de fornødne fedtstoffer på er gennem mælk. Slagtning er for undermennesker. Proteiner kan fås i overmål fra flækkede ærter, dāl, hel hvede osv.

Lidenskabelig mad, der er bitter, for salt eller for stærk eller tilsat for megen chili, forårsager lidelse ved at nedsætte slimdannelsen i maven, hvilket fører til sygdom.

Mad i uvidenheden eller mørkets kvalitet er i bund og grund det, der ikke er frisk. Enhver mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises (bortset fra prasāda eller mad, der er ofret til Herren), anses for at være i mørkets kvalitet. Fordi den er ved at gå i fordærv, er den slags mad ildelugtende, hvilket ofte tiltrækker folk i denne kvalitet, men frastøder folk i godhedens kvalitet.

Madrester må kun spises, hvis de indgår i et måltid, der først er blevet ofret til den Højeste Herre eller først er blevet spist af hellige personer, især den åndelige mester. Bortset fra dette betragtes madrester som værende i mørkets kvalitet, og de forøger risikoen for infektion og sygdom. Selv om den slags mad er velsmagende for personer i uvidenhedens kvalitet, bryder mennesker i godhedens kvalitet sig ikke om den og vil ikke engang røre ved den.

Den bedste mad er resterne af det, der er blevet ofret til Guddommens Højeste Personlighed. Herren erklærer i Bhagavad-gītā (9.26), at Han tager imod retter af grøntsager, mel og mælk, når de ofres med hengivenhed. Patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyam. Selvfølgelig er det mest kærlighed og hengivenhed, som Herren tager imod, men det bliver også nævnt, at prasāda skal tilberedes på en bestemt måde. Enhver form for mad, der er tilberedt efter skrifternes anvisninger og ofret til Guddommens Højeste Personlighed, kan spises, selv om den blev lavet for længe, længe siden, for den slags mad er transcendental. For at gøre maden antiseptisk, spiselig og velsmagende for alle, bør man derfor først ofre den til Guddommens Højeste Personlighed.