TEXT 14
deva-dvija-guru-prājña-
pūjanaṁ śaucam ārjavam
brahmacaryam ahiṁsā ca
śārīraṁ tapa ucyate
deva — af den Højeste Herre; dvija — brāhmaṇaerne; guru — den åndelige mester; prājña — og tilbedelsesværdige personligheder; pūjanam — tilbedelse; śaucam — renlighed; ārjavam — enkelhed eller ligefremhed; brahmacaryam — cølibat; ahiṁsā — ikke-vold; ca — også; śārīram — hvad angår kroppen; tapaḥ — askese; ucyate — siges at være.
Kroppens askese består i tilbedelse af den Højeste Herre, brāhmaṇaerne, den åndelige mester og ens ældre som ens fader og moder såvel som i renlighed, enkelhed, cølibat og ikke-vold.
FORKLARING: Her forklarer den Højeste Guddom de forskellige former for askese og bodsøvelser. Som det første forklarer Han den askese og bodsøvelse, der praktiseres i forbindelse med kroppen. Man skal vise eller lære at vise respekt for Gud eller halvguderne, for de fuldkomne, kvalificerede brāhmaṇaer og for den åndelige mester og ældre personer såsom ens far, mor eller hvem som helst, der er velbevandret i vedisk kundskab. Disse skal vises tilbørlig respekt. Endvidere skal man lære at holde sig renlig i det ydre såvel som i det indre, og man skal være enkel og ligefrem i sin opførsel. Man må ikke gøre noget, der ikke er godkendt af de skriftlige påbud. Man må ikke hengive sig til sex uden for ægteskabet, for ifølge skrifterne er sex kun tilladt inden for ægteskabet. Det kaldes cølibat. Dette er bodsøvelse og askese, for så vidt kroppen angår.