TEXT 20
sarva-bhūteṣu yenaikaṁ
bhāvam avyayam īkṣate
avibhaktaṁ vibhakteṣu
taj jñānaṁ viddhi sāttvikam
sarva-bhūteṣu — i alle levende væsener; yena — hvorigennem; ekam — en; bhāvam — situation; avyayam — uforgængelig; īkṣate — man ser; avibhaktam — udelt; vibhakteṣu — i de talløse delte; tat — den; jñānam — viden; viddhi — forstå; sāttvikam — i godhedens kvalitet.
Den viden, hvorigennem man ser den samme udelte åndelige natur i alle levende væsener, skønt de er opdelte i utallige former, bør du forstå som viden i godhedens kvalitet.
FORKLARING: En person, der ser én åndelig sjæl i hvert eneste levende væsen, uanset om det er en halvgud, et menneske, et dyr, en fugl, en fisk eller en plante, besidder viden i godhedens kvalitet. Der er én åndelig sjæl til stede i alle levende væsener, selv om de har forskellige kroppe i henhold til deres tidligere handlinger. Som beskrevet i kapitel 7 skyldes tilstedeværelsen af livskraften i hver krop den Højeste Herres højere natur. At se den samme højere natur eller livskraft i alle kroppe er således at se i godhedens kvalitet. Denne livsenergi er uforgængelig, selv om alle kroppe er forgængelige. Forskelligheder opfattes på grund af kroppen. Eftersom der findes mange forskellige materielle former i det betingede liv, forekommer livskraften at være opdelt. En sådan upersonlig viden er et aspekt af selverkendelse.