TEXT 57

FORKLARING: Når man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, opfører man sig ikke som verdens hersker. Ligesom en tjener bør man handle helt under den Højeste Herres ledelse. En tjener har ingen personlig frihed. Han handler kun på sin herres ordre. En tjener, der handler på den Højeste Herres vegne, er ikke påvirket af tab eller vinding. Han udfører slet og ret trofast sin pligt i overensstemmelse med Herrens ordre. Her kan man indvende, at Arjuna handlede under Kṛṣṇas personlige vejledning, men hvordan skal man handle, når Kṛṣṇa ikke personligt er til stede? Hvis man handler i henhold til Kṛṣṇas retningslinjer i denne bog såvel som under vejledning af Kṛṣṇas repræsentant, er resultatet det samme. I dette vers har sanskritordet mat-paraḥ stor betydning. Det angiver, at man ikke har andet mål i livet end at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed udelukkende for at tilfredsstille Kṛṣṇa. Og når man handler på den måde, skal man kun tænke på Kṛṣṇa: “Jeg er blevet sat til at gøre denne særlige pligt af Kṛṣṇa.” Når man handler på den måde, er man helt naturligt nødt til at tænke på Kṛṣṇa. Dette er perfekt Kṛṣṇa-bevidsthed. Man bør imidlertid bide mærke i, at efter at have gjort noget efter eget indfald kan man ikke ofre resultatet til den Højeste Herre. Den slags pligt er ikke hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Man skal handle ifølge Kṛṣṇas ordre. Dette er en meget vigtig pointe. Kṛṣṇas ordre kommer til os gennem discipelrækken fra den ægte åndelige mester. Derfor skal den åndelige mesters ordre tages som den vigtigste pligt i livet. Hvis man får en ægte åndelig mester og handler ifølge hans retningslinjer, er man garanteret fuldendelse i livet i Kṛṣṇa-bevidsthed.