Bg 2.41
vyavasāyātmikā buddhir
ekeha kuru-nandana
bahu-śākhā hy anantāś ca
buddhayo ’vyavasāyinām
vyavasāya-ātmikā — beslutsom i Kṛṣṇa-bevidsthed; buddhiḥ — intelligens; ekā — kun én; iha — i denne verden; kuru-nandana — O Kuruernes elskede barn; bahu-śākhāḥ — med mange grene; hi — sandelig; anantāḥ — ubegrænsede; ca — også; buddhayaḥ — intelligenserne; avyavasāyinām — for dem, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste.
De, der følger denne vej, er resolutte i deres forsæt, og deres mål er ét. O du Kuruernes elskede barn, intelligensen hos dem, der er ubeslutsomme, har mange grene.
FORKLARING: En stærk tro på, at Kṛṣṇa-bevidsthed kan ophøje én til den højeste fuldkommenhed i livet, kaldes vyavasāyātmikā-intelligens. Ifølge Caitanya-caritāmṛta (Madhya 22.62):
‘śraddhā’-śabde – viśvāsa kahe sudṛḍha niścaya
kṛṣṇe bhakti kaile sarva-karma kṛta haya
Tro betyder urokkelig tillid til noget ophøjet. Når man er engageret i Kṛṣṇa-bevidste pligter, behøver man ikke at handle i forhold til den materielle verden med forpligtelser over for familietradition, menneskehed eller nationalitet. Frugtstræbende handlinger er videreførelsen af ens reaktioner fra tidligere gode og dårlige handlinger. Når man er vågen i Kṛṣṇa-bevidsthed, behøver man ikke længere at stræbe efter gode resultater i sine handlinger. Når man er i Kṛṣṇa-bevidsthed, er alle handlinger på det absolutte plan, for de er ikke længere underlagt dualiteter som godt og dårligt. Den højeste perfektion i Kṛṣṇa-bevidsthed er opgivelse af den materielle livsopfattelse. Dette stadie opnås automatisk gennem fremskridt i Kṛṣṇa-bevidsthed.
Det resolutte forsæt hos en person i Kṛṣṇa-bevidsthed er baseret på viden. Vāsudevaḥ sarvam iti, sa mahātmā su-durlabhaḥ (Bg. 7.19): En person i Kṛṣṇa-bevidsthed er den sjældne gode sjæl, der er helt klar over, at Vāsudeva eller Kṛṣṇa er ophav til alle manifesterede årsager. Ligesom man ved at vande træets rod automatisk fordeler vandet til bladene og grenene, kan man ved at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed give den største tjeneste til alle, nemlig ens eget selv, familie, samfund, nation, menneskeheden osv. Hvis Kṛṣṇa er tilfreds med ens handlinger, vil alle blive tilfredse.
Tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed foregår dog bedst under den kyndige vejledning af en åndelig mester, der er Kṛṣṇas ægte repræsentant, som kender sin elevs natur, og som kan vejlede ham til at handle i Kṛṣṇa- bevidsthed. For at blive velbevandret i Kṛṣṇa-bevidsthed må man således handle med beslutsomhed og adlyde Kṛṣṇas repræsentant, og man skal acceptere den ægte åndelige mesters instruktion som sin mission i livet. Śrīla Viśvanātha Cakravartī Ṭhākura instruerer os i sine berømte bønner til den åndelige mester som følger (Gurvaṣṭakam 8):
yasya prasādād bhagavat-prasādo
yasyāprasādān na gatiḥ kuto ’pi
dhyāyan stuvaṁs tasya yaśas tri-sandhyaṁ
vande guroḥ śrī-caraṇāravindam
“Ved at tilfredsstille den åndelige mester bliver Guddommens Højeste Personlighed tilfreds. Og hvis vi ikke tilfredsstiller den åndelige mester, er det umuligt at blive forfremmet til niveauet af Kṛṣṇa-bevidsthed. Jeg bør derfor meditere på ham og bede om hans nåde tre gange dagligt og frembære mine respektfulde hyldester til ham, min åndelige mester.”
Hele processen er imidlertid afhængig af perfekt viden om sjælen hinsides den kropslige forestilling, ikke blot teoretisk, men i praksis, hvor der ikke længere er nogen mulighed for sansenydelse, der giver sig udslag i frugtstræbende handlinger. Den, der ikke er fast forankret i sindet, afledes af forskellige former for frugtstræbende handlinger.