No edit permissions for Dansk

Bg 2.42-43

yām imāṁ puṣpitāṁ vācaṁ
pravadanty avipaścitaḥ
veda-vāda-ratāḥ pārtha
nānyad astīti vādinaḥ

kāmātmānaḥ svarga-parā
janma-karma-phala-pradām
kriyā-viśeṣa-bahulāṁ
bhogaiśvarya-gatiṁ prati

yām imām — alle disse; puṣpitām — blomstrende; vācam — ord; pravadanti — siger; avipaścitaḥ — mennesker med ringe viden; veda- vāda-ratāḥ — såkaldte tilhængere af Vedaerne; pārtha — O Pṛthās søn; na — aldrig; anyat — noget andet; asti — der er; iti — således; vādinaḥ — fortalerne; kāma-ātmānaḥ — begærlige efter sansenydelse; svarga-parāḥ — stræber efter at nå himmelske planeter; janma-karma- phala-pradām — resulterer i en god fødsel og andre frugtstræbende reaktioner; kriyā-viśeṣa — pompøse ceremonier; bahulām — forskellige; bhoga — i sansenydelse; aiśvarya — og overdådighed; gatim — fremskridt; prati — mod.

Mennesker med ringe viden er meget knyttet til Vedaernes blomstrende ord, der anbefaler forskellige frugtstræbende handlinger, der fører til ophøjelse til himmelske planeter, efterfølgende god fødsel, magt osv. Fordi de er begærlige efter sansenydelse og et liv i overflod siger de, at der er intet ud over dette.

FORKLARING: Folk i almindelighed er ikke særlig intelligente, og i deres uvidenhed er de mest knyttet til de frugtstræbende handlinger, der anbefales i Vedaernes karma-kāṇḍa-del. Sådanne mennesker vil kun vide af løfter om sansetilfredsstillelse med nydelse af livet i himlen, hvor vin og kvinder er let tilgængelige, og materiel overflod hører til dagens orden. I Vedaerne bliver der anbefalet mange former for ofre, der ophøjer én til de himmelske planeter, især jyotiṣṭoma-ofrene. Der står faktisk, at alle, der vil ophøjes til de himmelske planeter, må udføre disse offerhandlinger, og mennesker med ringe viden tror, at dette er hele formålet med vedisk visdom. Det er meget svært for den slags uerfarne personer at være forankret i beslutsom handling i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ligesom tåber tiltrækkes til blomsterne på giftige træer uden at kende til konsekvenserne af en sådan tiltrækning, drages uoplyste mennesker til en sådan himmelsk overdådighed og dens medfølgende sansenydelse.

I Vedaernes karma-kāṇḍa-del finder vi passagerne apāma somam amṛtā abhūma (Ṛg Veda 8.43.3) og akṣayyaṁ ha vai cāturmāsya-yājinaḥ sukṛtaṁ bhavati (Āpastamba Śrauta-sūtra 8.1.1). De, der overholder de fire måneders askese (cāturmāsya), bliver med andre ord værdige til at drikke soma-rasa-drikke og blive udødelige og lykkelige for evigt. Selv på denne jord er nogle meget ivrige efter at drikke soma-rasa for at blive stærke og i god form til at kunne nyde sansetilfredsstillelse. Den slags personer har ingen tro på befrielse fra materiel trældom og er meget knyttet til de vediske offerhandlingers pompøse ceremonier. Normalt er sådanne mennesker meget sanselige og ønsker intet andet end livets himmelske nydelser. Det fremgår, at der er haver, der kaldes Nandana- kānana, hvor der er god mulighed for at være i selskab med smukke engleagtige kvinder og have rigelig med adgang til soma-rasa-vin. Den slags kropslig nydelse er afgjort sanselig, og således findes der dem, der kun er knyttet til en sådan midlertidig materiel lykke som herskere i den materielle verden.

« Previous Next »