Bg 2.47
karmaṇy evādhikāras te
mā phaleṣu kadācana
mā karma-phala-hetur bhūr
mā te saṅgo ’stv akarmaṇi
karmaṇi — i foreskrevne pligter; eva — sandelig; adhikāraḥ — ret; te — din; mā — aldrig; phaleṣu — i frugterne; kadācana — på noget tidspunkt; mā — aldrig; karma-phala — i arbejdets resultater; hetuḥ — årsag; bhūḥ — bliv; mā — aldrig; te — din; saṅgaḥ — tilknytning; astu — der bør være; akarmaṇi — i ikke at udføre foreskrevne pligter.
Du har ret til at gøre dine foreskrevne pligter, men du har ingen ret til handlingens frugter. Anse aldrig dig selv som årsagen til dine handlingers resultater og vær aldrig knyttet til ikke at gøre din pligt.
FORKLARING: Der er tre faktorer her: foreskrevne pligter, impulsive handlinger og uvirksomhed. Foreskrevne pligter er handlinger, som det er pålagt én at gøre i overensstemmelse med de materielle naturkvaliteter, man har pådraget sig. Impulsive handlinger er handlinger, der ikke er godkendt af nogen autoritet, og uvirksomhed vil sige ikke at gøre sine foreskrevne pligter. Herren rådede Arjuna til ikke at være uvirksom, men til at gøre sin foreskrevne pligt uden at være knyttet til resultatet. Den, der er knyttet til resultatet af sit arbejde, er også årsag til handlingen. Således vil han komme til at nyde eller lide under reaktionerne på sådanne handlinger.
Hvad angår foreskrevne pligter, kan de inddeles i tre, nemlig rutinearbejde, nødarbejde og ønskede handlinger. Rutinearbejde, der gøres af pligt over for skrifternes pålæg uden ønske om resultater, er handling i godhedens kvalitet. Resultatorienteret handling forårsager binding. Derfor er den slags arbejde ikke godt. Alle har ret til at gøre deres foreskrevne pligter, og den ret kan ingen tage fra én, men man bør handle uden at være knyttet til resultatet. Sådanne uegennyttige tvungne pligter fører utvivlsomt én til befrielsens vej.
Herren rådede derfor Arjuna til at kæmpe af pligt uden at være knyttet til resultatet. Hans manglende deltagelse i slaget er en anden side af tilknytning. Den slags tilknytning fører aldrig én til befrielsens vej. Enhver form for tilknytning, uanset om den er positiv eller negativ, forårsager binding. Uvirksomhed er syndig. At kæmpe af pligt var derfor den eneste forhåbningsfulde vej til befrielse for Arjuna.