Bg 2.6
na caitad vidmaḥ kataran no garīyo
yad vā jayema yadi vā no jayeyuḥ
yān eva hatvā na jijīviṣāmas
te ’vasthitāḥ pramukhe dhārtarāṣṭrāḥ
na — ej heller; ca — også; etat — dette; vidmaḥ — ved vi; katarat — hvad; naḥ — for os; garīyaḥ — bedre; yat vā — hvorvidt; jayema — måske vil vi sejre; yadi — hvis; vā — eller; naḥ — os; jayeyuḥ — måske vil de sejre; yān — de, som; eva — sandelig; hatvā — ved at dræbe; na — aldrig; jijīviṣāmaḥ — vi ville ønske at leve; te — alle disse; avasthitāḥ — befinder sig; pramukhe — forrest; dhārtarāṣṭrāḥ — Dhṛtarāṣṭras sønner.
Ej heller ved vi, hvad der er bedst – at besejre dem eller blive besejret af dem. Hvis vi dræber Dhṛtarāṣṭras sønner, vil vi ikke bryde os om at leve. Ikke desto mindre står de nu foran os på slagmarken.
FORKLARING: Arjuna vidste ikke, om han skulle kæmpe og risikere unødvendig vold på trods af, at det er kṣatriyaernes pligt at kæmpe, eller om han skulle afholde sig fra at kæmpe og leve som tigger. Hvis han ikke besejrede fjenden, var tiggeri hans eneste levevej. Han kunne heller ikke være sikker på at sejre, for begge sider kunne gå sejrrige ud af slaget. Selv hvis sejren ventede dem (og deres sag var retfærdig), ville det alligevel blive svært at leve i Dhṛtarāṣṭras sønners fravær, hvis disse skulle dø i slaget. Under disse omstændigheder ville det være en anden form for nederlag for dem. Alle Arjunas overvejelser viser uden tvivl, at ikke blot var han en stor hengiven, men han var også højt oplyst og havde fuldstændig kontrol over sit sind og sine sanser. Hans ønske om at leve som tigger på trods af, at han var født i en kongelig familie, er et andet tegn på utilknytning. Han var ægte retskaffen, som disse egenskaber sammen med hans tro på Śrī Kṛṣṇa, hans åndelige mesters, instruktioner viser. Konklusionen er, at Arjuna var den rette person til at blive befriet. Medmindre sanserne er under kontrol, kan det ikke lade sig gøre at blive ophøjet til kundskabens platform, og uden kundskab og hengivenhed er det ikke muligt at blive befriet. Arjuna var ud over sine store materielle kvalifikationer også kvalificeret på alle disse områder.