Bg 2.70
āpūryamāṇam acala-pratiṣṭhaṁ
samudram āpaḥ praviśanti yadvat
tadvat kāmā yaṁ praviśanti sarve
sa śāntim āpnoti na kāma-kāmī
āpūryamāṇam — altid bliver fyldt; acala-pratiṣṭham — urokkeligt situeret; samudram — havet; āpaḥ — vande; praviśanti — de flyder ud i; yadvat — ligesom; tadvat — således; kāmāḥ — ønsker; yam — til hvem; praviśanti — de strømmer ind i; sarve — alle; saḥ — den person; śāntim — fred; āpnoti — opnår; na — ikke; kāma-kāmī — den, der ønsker at opfylde ønsker.
Kun den, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der løber som floder i havet, der bestandigt fyldes, men alligevel altid er roligt, kan opnå fred og ikke den, der stræber efter at opfylde sådanne ønsker.
FORKLARING: Skønt det vældige ocean altid er fuld af vand, bliver det især i regntiden hele tiden fyldt med endnu mere vand. Ikke desto mindre forbliver havet det samme rolige hav. Det bliver ikke oprørt, og det oversvømmer heller ikke sine bredder. Det samme gælder for et menneske, der er fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed. Så længe man har den materielle krop, vil kroppens krav om sansetilfredsstillelse fortsætte. Den hengivne forstyrres imidlertid ikke af sådanne ønsker, for han er allerede fyldt op. Et Kṛṣṇa-bevidst menneske mangler intet, for Herren opfylder alle dets materielle behov. Det er derfor som havet – altid fuldstændigt i sig selv. Ønsker kan komme til en sådan hengiven ligesom strømme af floder, der løber ud i havet, men han er vedholdende i sine handlinger og lader sig ikke i det mindste forstyrre af ønsker om sansetilfredsstillelse. Det er beviset på et Kṛṣṇa-bevidst menneske – det har mistet enhver tilbøjelighed til materiel sansetilfredsstillelse, selv om ønskerne stadig er der. Eftersom det er tilfreds i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, kan det forblive roligt ligesom havet og således opleve fuldstændig fred. Andre, der ønsker at opfylde deres ønsker, selv helt op til niveauet af befrielse for ikke at tale om materiel fremgang, vil imidlertid aldrig opnå fred. De frugtstræbende arbejdere, de, der ønsker befrielse, og tilmed yogīerne, der søger mystiske evner, er alle ulykkelige på grund af uopfyldte ønsker. Men personen i Kṛṣṇa-bevidsthed er lykkelig i Herrens tjeneste og har ingen ønsker at opfylde. Ja, han ønsker ikke engang befrielse fra den såkaldte materielle trældom. Kṛṣṇas hengivne har ingen materielle ønsker, og derfor har de fuldkommen fred.