Bg 3.13
yajña-śiṣṭāśinaḥ santo
mucyante sarva-kilbiṣaiḥ
bhuñjate te tv aghaṁ pāpā
ye pacanty ātma-kāraṇāt
yajña-śiṣṭa — føde, der indtages efter udførelsen af yajña; aśinaḥ — de, der spiser; santaḥ — de hengivne; mucyante — bliver befriet fra; sarva — alle slags; kilbiṣaiḥ — fra synder; bhuñjate — nyder; te — de; tu — men; agham — alvorlige synder; pāpāḥ — syndere; ye — de, som; pacanti — tilbereder mad; ātma-kāraṇāt — for sansenydelse.
Herrens hengivne bliver frigjort for enhver form for synd, fordi de spiser mad, der først er blevet givet som offer. Andre, der blot tilbereder mad for deres egen sansenydelses skyld, spiser med sikkerhed kun synd.
FORKLARING: Den Højeste Herres hengivne eller personer, der er Kṛṣṇa-bevidste, kaldes santaer. Som der står i Brahma-saṁhitā (5.38), er de altid forelskede i Herren (premāñjana-cchurita-bhakti-vilocanena, santaḥ sadaiva hṛdayeṣu vilokayanti). Santaerne, der lever i en konstant kærlighedspagt med Guddommens Højeste Personlighed, Govinda (den, der er skænkeren af al nydelse), Mukunda (den, der giver befrielse) eller Kṛṣṇa (den alttiltrækkende person), kan ikke tage imod noget uden først at have tilbudt det til den Højeste Person. Sådanne hengivne udfører derfor yajñaer i form af forskellige slags hengiven tjeneste som śravaṇam, kīrtanam, smaraṇam, arcanam osv., og igennem disse yajñaer undgår de altid alle former for urene påvirkninger fra syndige forbindelser med den materielle verden. Andre, der tilbereder mad til sig selv eller til deres egen sansetilfredsstillelse, er ikke blot tyve, men spiser også alle former for synd. Hvordan kan et menneske være lykkeligt, hvis det både er en tyv og syndigt? Det kan det umuligt være. Hvis folk vil være lykkelige i alle henseender, må de derfor lære at følge den nemme saṅkīrtana- yajña-metode i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. Ellers kan der hverken være fred eller lykke i verden.