No edit permissions for Dansk

TEXT 29

prakṛter guṇa-sammūḍhāḥ
sajjante guṇa-karmasu
tān akṛtsna-vido mandān
kṛtsna-vin na vicālayet

prakṛteḥ — af den materielle natur; guṇa — af kvaliteterne; sammūḍhāḥ — vildledte af materiel identifikation; sajjante — de involveres; guṇa- karmasu — i materielle handlinger; tān — de; akṛtsna-vidaḥ — personer med ringe viden; mandān — dovne, hvad angår forståelse af selverkendelse; kṛtsna-vit — den, der har virkelig viden; na — ikke; vicālayet — bør forsøge at forstyrre.

Fordi de uvidende vildledes af den materielle naturs kvaliteter, involverer de sig helt i materielle handlinger og bliver tilknyttede. Men skønt deres pligter er af en lavere natur på grund af manglende viden, bør den forstandige ikke forstyrre dem.

FORKLARING: Uvidende personer identificerer sig fejlagtigt med deres grove materielle bevidsthed og er fuld af materielle betegnelser. Denne krop er en gave fra den materielle natur, og den, der er for knyttet til kropslig bevidsthed, kaldes manda eller en doven person uden kendskab til den åndelige sjæl. Uvidende mennesker betragter kroppen som selvet. De opfatter kropslige relationer til andre som slægtskab. Det land, kroppen er født i, er genstand for deres tilbedelse, og de anser formaliteterne omkring religiøse ritualer for at være mål i sig selv. Socialt arbejde, nationalisme og altruisme er nogle af de ting, disse materialistisk orienterede personer fordyber sig i. Troldbundne af sådanne betegnelser er de altid travlt optaget på det materielle felt. De anser åndelig erkendelse for at være en myte og har derfor ingen interesse deri. De, der er oplyste i åndeligt liv, bør imidlertid ikke forsøge at forstyrre sådanne materielt absorberede personer. Det er bedre at forholde sig tavs og fortsætte med sine egne åndelige aktiviteter. Sådanne vildledte mennesker kan engageres i elementære moralske livsprincipper som ikke-vold og lignende godgørende materielt arbejde.

Uvidende mennesker kan ikke værdsætte Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, og derfor råder Herren Kṛṣṇa os til ikke at forstyrre dem og blot spilde kostbar tid. Men Herrens hengivne er endnu venligere end Herren Selv, for de forstår Herrens hensigt. Som følge deraf påtager de sig alle slags risici selv til det punkt, hvor de opsøger uvidende mennesker for at forsøge at involvere dem i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, der er essentielle for alle mennesker.

« Previous Next »