TEXT 34
indriyasyendriyasyārthe
rāga-dveṣau vyavasthitau
tayor na vaśam āgacchet
tau hy asya paripanthinau
indriyasya — af sanserne; indriyasya arthe — til sanseobjekterne; rāga — tilknytning; dveṣau — også utilknytning; vyavasthitau — er sat under regler; tayoḥ — deres; na — aldrig; vaśam — kontrol; āgacchet — man bør komme under; tau — disse to; hi — afgjort; asya — for ham; paripanthinau — forhindringer.
Der er principper, hvis formål er at regulere tiltrækning og aversion over for sanserne og deres objekter. Man må ikke lade sig styre af tiltrækning og aversion, for de er forhindringer på vejen mod selverkendelse.
FORKLARING: De, der er Kṛṣṇa-bevidste, nærer en naturlig modvilje mod at involvere sig i materiel sansenydelse. Men de, der ikke er i en sådan bevidsthed, må følge reglerne og forskrifterne i de åbenbarede skrifter. Uindskrænket sansenydelse er årsag til materiel trældom, men den, der følger de åbenbarede skrifters regler og reguleringer, vil ikke blive indviklet i sanseobjekterne. For eksempel er sexnydelse en nødvendighed for den betingede sjæl, og sexnydelse er tilladt inden for ægteskabets rammer. Ifølge skrifternes påbud er det forbudt at have seksuelt samkvem med andre kvinder end ens hustru. Alle andre kvinder skal betragtes som ens mor. Men på trods af disse restriktioner er en mand stadig tilbøjelig til at have seksuelle forhold til andre kvinder. Disse tilbøjeligheder skal tøjles, ellers vil de være til hindring på vejen mod selverkendelse. Så længe man har en materiel krop, er det tilladt at tilfredsstille den materielle krops behov, men det skal foregå ifølge reglerne og forskrifterne. Og dog må vi ikke blive afhængige af sådanne tilladelsers regulering. Man må følge reglerne og forskrifterne uden at være knyttet til dem, for selv reguleret sansenydelse kan føre én på afveje i og med, at der altid er risiko for uheld selv på en kongelig vej. Selv på den mest sikre og velholdte vej er der ingen garanti mod fare. Vores hang til sansenydelse er blevet kultiveret over meget lang, lang tid under vores ophold i materien. Selv om man regulerer sin sansenydelse, er der alligevel al mulig risiko for at falde ned, så tilknytning til reguleret sansenydelse skal også undgås for enhver pris. Men at være knyttet til Kṛṣṇa-bevidsthed, dvs. altid at være aktiv i Kṛṣṇas kærlighedstjeneste, gør én utilknyttet til alle slags sanselige aktiviteter. Ingen bør således på noget tidspunkt i livet forsøge at være utilknyttet til Kṛṣṇa-bevidsthed. Hele formålet med at frigøre sig fra enhver tilknytning til sanserne er yderst set at komme til det Kṛṣṇa-bevidste niveau.