Bg 3.4
na karmaṇām anārambhān
naiṣkarmyaṁ puruṣo ’śnute
na ca sannyasanād eva
siddhiṁ samadhigacchati
na — ikke; karmaṇām — af foreskrevne pligter; anārambhāt — ved ikke at udføre; naiṣkarmyam — frihed fra reaktion; puruṣaḥ — et menneske; aśnute — opnår; na — heller ikke; ca — også; sannyasanāt — gennem forsagelse; eva — blot; siddhim — succes; samadhigacchati — opnår.
Man kan ikke blive fri for reaktioner blot ved at afholde sig fra at handle eller opnå fuldkommenhed gennem forsagelse alene.
FORKLARING: Man kan acceptere forsagelsens orden, når man er blevet renset ved at udføre de foreskrevne pligter, der er blevet givet for at rense materialistiske menneskers hjerter. Uden at være renset kan man ikke opnå fuldkommenhed ved forhastet at indtræde i den fjerde orden (sannyāsa). Ifølge de empiriske filosoffer bliver man med det samme lige så god som Nārāyaṇa blot ved at tage sannyāsa eller trække sig tilbage fra frugtstræbende aktiviteter. Men Herren Kṛṣṇa bifalder ikke dette princip. Uden renselse af hjertet er sannyāsa blot en forstyrrelse for samfundsordenen. Hvis man på den anden side engagerer sig i Herrens transcendentale tjeneste selv uden at opfylde sine foreskrevne pligter, vil ethvert fremskridt, man gør i den tjeneste, blive accepteret af Herren (buddhi-yoga). Svalpam apy asya dharmasya, trāyate mahato bhayāt (Bg. 2.40). Selv om man kun efterlever dette princip en smule, sætter det én i stand til at overvinde store vanskeligheder.