TEXT 33
śreyān dravya-mayād yajñāj
jñāna-yajñaḥ paran-tapa
sarvaṁ karmākhilaṁ pārtha
jñāne parisamāpyate
śreyān — bedre; dravya-mayāt — af materielle besiddelser; yajñāt — end ofringen; jñāna-yajñaḥ — ofring i viden; param-tapa — O fjendens tugter; sarvam — enhver; karma — handling; akhilam — fuldstændigt; pārtha — O søn af Pṛthā; jñāne — i viden; parisamāpyate — ender.
O du fjendens tugter, det offer, der gøres med viden, er bedre end den blotte ofring af materielle besiddelser. Når alt kommer til alt, N kulminerer ethvert handlingsoffer i transcendental viden, O Pṛthās søn.
FORKLARING: Formålet med alle offerhandlinger er at komme til stadiet af fuldstændig kundskab for derefter at opnå frigørelse fra materielle lidelser og i sidste ende engagere sig i den Højeste Herres transcendentale kærlighedstjeneste (Kṛṣṇa-bevidsthed). Ikke desto mindre er alle disse forskellige offerhandlinger omgærdet af et mysterium, og det er nødvendigt at forstå dette mysterium. Offerhandlinger antager sommetider forskellige former alt efter den særlige tro hos den, der udfører ofringen. Når ens tro når stadiet af transcendental viden, må udøveren af offerhandlingerne anses for at være mere avanceret end dem, der blot ofrer materielle besiddelser uden en sådan viden, for hvis man ikke opnår viden, forbliver offerhandlinger materielle og gør ingen åndelig gavn. Virkelig viden kulminerer i Kṛṣṇa-bevidsthed, der er det højeste stadie af transcendental viden. Uden at blive ophøjet til kundskab forbliver offerhandlinger blot materielle handlinger. Men når de ophøjes til niveauet af transcendental viden, smelter alle sådanne handlinger sammen med det åndelige plan. Alt efter forskelle i bevidsthed kaldes offerhandlinger sommetider karma-kāṇḍa (frugtstræbende handlinger) og sommetider jñāna-kāṇḍa (kundskab i søgen efter sandheden). Det er bedre, når målet er viden.