TEXT 42

FORKLARING: Yoga-systemet, der bliver beskrevet i dette kapitel, kaldes sanātana-yoga eller det levende væsens evige aktivitet. Denne yoga har to kategorier af offerhandlinger: Den ene kaldes ofring af ens materielle besiddelser, og den anden kaldes viden om selvet, en viden, der er en ren åndelig aktivitet. Hvis målet med ofring af ens materielle besiddelser ikke er åndelig erkendelse, er et sådant offer materielt. Men den, der udfører sådanne offerhandlinger med et åndeligt mål for øje eller i hengiven tjeneste, laver et perfekt offer. Med hensyn til åndelige aktiviteter finder vi, at disse også er inddelt i to, nemlig forståelse af ens eget selv (eller ens naturlige position) og sandheden om Guddommens Højeste Personlighed. Den, der følger Bhagavad-gītās vej, som den er, kan let forstå disse to vigtige kategorier af åndelig kundskab. For ham er det ikke spor svært at indhente perfekt viden om selvet som en uadskillelig del af Herren. Og denne forståelse er gavnlig, for en sådan person kan let forstå Herrens transcendentale aktiviteter. I starten af dette kapitel blev Herrens transcendentale aktiviteter diskuteret af den Højeste Herre Selv. Den, der ikke forstår Bhagavad-gītās instruktioner, er troløs og må anses for at misbruge den fragmentariske frihed, som Herren har givet ham. Den, der på trods af disse anvisninger ikke forstår Herren som den evige, lyksalige, alvidende Guddommens Personlighed, er med sikkerhed den største tåbe. Ens uvidenhed kan blive fjernet igennem en gradvis accept af principperne for Kṛṣṇa-bevidsthed. Kṛṣṇa-bevidsthed kan vækkes gennem forskellige former for ofre til halvguderne, ofring til Brahman, offer i cølibat, i familieliv, i beherskelse af sanserne, i udøvelse af mystisk yoga, i askese, ved at give afkald på materielle besiddelser, ved at studere Vedaerne og ved at indgå i den sociale institution, der er kendt som varṇāśrama-dharma. Alle den slags handlinger kaldes offerhandlinger, og de er alle baseret på regulerede handlinger. Men i alle disse aktiviteter er det selverkendelse, der er den vigtige faktor. Den, der forfølger det mål, er Bhagavad-gītās virkelige elev, men den, der tvivler på Kṛṣṇas autoritet, falder tilbage. Man rådes derfor til at studere Bhagavad-gītā eller et hvilket som helst andet skrift under en ægte åndelig mesters vejledning i kombination med tjeneste og overgivelse. En ægte åndelig mester kommer i discipelrækken, der går tilbage til evig tid, og han afviger under ingen omstændigheder fra den Højeste Herres instruktioner, som de blev givet for millioner af år siden til solguden, fra hvem Bhagavad-gītās instruktioner er kommet ned til det jordiske rige. Man bør således følge Bhagavad-gītās vej, som den bliver forklaret i Bhagavad-gītā selv, og vogte sig for egennyttige personer, der søger selvforherligelse og vildleder andre fra den sande vej. Herren er afgjort den højeste person, og Hans handlinger er transcendentale. Den, der forstår dette, er en befriet person lige fra begyndelsen af sit studie af Bhagavad-gītā.