TEXT 20
na prahṛṣyet priyaṁ prāpya
nodvijet prāpya cāpriyam
sthira-buddhir asammūḍho
brahma-vid brahmaṇi sthitaḥ
na — aldrig; prahṛṣyet — glæder sig; priyam — det behagelige; prāpya — idet han opnår; na — ikke; udvijet — bliver oprevet; prāpya — idet han opnår; ca — også; apriyam — det ubehagelige; sthira-buddhiḥ — selv-intelligent; asammūḍhaḥ — ikke forvirret; brahma-vit — den, der forstår den Højeste til fuldkommenhed; brahmaṇi — i transcendensen; sthitaḥ — er situeret.
Den, der hverken fryder sig over at opnå noget behageligt eller beklager sig over at få noget ubehageligt, og som er intelligent i selvet og ikke forvirret, og som kender videnskaben om Gud, befinder sig allerede i transcendensen.
FORKLARING: Her beskrives kendetegnene på den selvrealiserede person. Det første kendetegn er, at han ikke bedrages af den falske identificering af kroppen med sit virkelige selv. Han er helt klar over, at han ikke er denne krop, men derimod en fragmentarisk del af Guddommens Højeste Personlighed. Derfor glæder han sig ikke over at opnå noget i relation til sin krop eller beklager sig over at miste noget. Denne sindsligevægt kaldes sthira-buddhi eller selvintelligens. Han forvirres derfor aldrig til at forveksle den grove krop med sjælen, og han accepterer heller ikke kroppen som permanent og lader hånt om sjælens eksistens. Denne viden ophøjer ham til at kunne forstå hele videnskaben om den Absolutte Sandhed, nemlig Brahman, Paramātmā og Bhagavān. Han kender således sin naturlige position til fuldkommenhed uden fejlagtigt at forsøge at blive ét med den Højeste i enhver henseende. Dette kaldes Brahman-erkendelse eller selverkendelse. En sådan vedholdende bevidsthed betegnes som Kṛṣṇa-bevidsthed.