TEXT 17
pitāham asya jagato
mātā dhātā pitāmahaḥ
vedyaṁ pavitram oṁ-kāra
ṛk sāma yajur eva ca
pitā — fader; aham — Jeg; asya — af dette; jagataḥ — univers; mātā — moder; dhātā — understøtteren; pitā-mahaḥ — bedstefader; vedyam — det, der kan forstås; pavitram — det, som renser; oṁ-kāra — stavelsen oṁ; ṛk — Ṛg Veda; sāma — Sāma Veda; yajuḥ — Yajur Veda; eva — sandelig; ca — og.
Jeg er dette univers’ fader såvel som moder, understøtter og bedstefader. Jeg er genstanden for al viden, den rensende kraft og stavelsen oṁ. Jeg er også Ṛg, Sāma og Yajur Veda.
FORKLARING: Hele den kosmiske manifestation, det bevægelige såvel som det ubevægelige, manifesteres af diverse processer i Kṛṣṇas energi. I den materielle tilværelse danner vi forskellige forhold til forskellige levende væsner, der ikke er andet end Kṛṣṇas marginale energi. Under prakṛtis skabelse fremstår nogle af dem som vores far, mor, bedstefar, skaber osv., men de er i virkeligheden alle uadskillelige dele af Kṛṣṇa. På den måde er de levende væsener, som synes at være vores far, mor osv., ikke andet end Kṛṣṇa. I dette vers betyder ordet dhātā “skaber”. Ikke alene er vores far og mor uadskillelige dele af Kṛṣṇa, men skaberen, bedstemoderen, bedstefaderen osv. er også Kṛṣṇa. I virkeligheden er alle levende væsener Kṛṣṇa, eftersom de er Hans uadskillelige dele. Alle Vedaerne sigter derfor kun mod Kṛṣṇa. Uanset hvad vi ønsker at vide gennem Vedaerne, er det blot et skridt fremad mod forståelsen af Kṛṣṇa. Det emne, der hjælper os til at rense vores naturlige position, er især Kṛṣṇa. På samme måde er det levende væsen, der er nysgerrigt efter at forstå alle de vediske principper, en uadskillelig del af Kṛṣṇa og er som sådan også Kṛṣṇa. I alle de vediske mantraer er ordet oṁ, der også kaldes praṇava, en transcendental lyd og også Kṛṣṇa. Og eftersom praṇava eller oṁkāra har en meget fremtrædende plads i alle hymnerne i de fire Vedaer – Sāma, Yajur, Ṛg og Atharva – må det forstås at være Kṛṣṇa.