TEXT 18

FORKLARING: Gatiḥ betyder det bestemmelsessted, vi gerne vil hen til. Men Kṛṣṇa er det endelige mål, selv om folk ikke er klar over det. Den, der ikke kender Kṛṣṇa, er vildledt, og hans såkaldte fremskridt er enten delvist eller en hallucination. Der er mange, der gør forskellige halvguder til deres mål, og ved meget nøje at praktisere deres respektive strikse metoder når de til forskellige planeter, der er kendt som Candraloka, Sūryaloka, Indraloka, Maharloka osv. Men fordi alle sådanne lokaer eller planeter er Kṛṣṇas skabelser, er de på samme tid Kṛṣṇa og ikke Kṛṣṇa. Disse planeter er som manifestationer af Kṛṣṇas energi også Kṛṣṇa, men i virkeligheden tjener de blot som skridt på vejen til erkendelsen af Kṛṣṇa. At vende sig mod Kṛṣṇas forskellige energier er at nærme sig Kṛṣṇa indirekte. Man bør vende sig til Kṛṣṇa direkte, for det vil spare tid og kræfter. Hvis man for eksempel kan komme til toppen af en bygning ved hjælp af en elevator, hvorfor så gå op ad trappen trin for trin? Alt hviler på Kṛṣṇas energi. Derfor kan intet eksistere uden Kṛṣṇas beskyttelse. Kṛṣṇa er den højeste hersker, for alt tilhører Ham, og alt eksisterer på Hans energi. Kṛṣṇa, der befinder Sig i hjertet på alle, er det højeste vidne. De steder, lande eller planeter, vi bor på, er også Kṛṣṇa. Kṛṣṇa er det yderste mål eller tilflugtssted, og derfor bør man søge tilflugt hos Kṛṣṇa enten for at få beskyttelse eller for at få bugt med sin lidelse. Og når som helst vi har brug for beskyttelse, må vi forstå, at vores beskyttelse skal være en levende kraft. Kṛṣṇa er det højeste levende væsen. Og eftersom Kṛṣṇa er kilden til vor frembringelse eller den Højeste Fader, kan ingen være en bedre ven end Kṛṣṇa, og ingen kan være en bedre velynder. Kṛṣṇa er den oprindelige kilde til skabelsen og det endelige hvilested efter tilintetgørelsen. Kṛṣṇa er derfor den evige årsag til alle årsager.