Bg 1.20
atha vyavasthitān dṛṣṭvā
dhārtarāṣṭrān kapi-dhvajaḥ
pravṛtte śastra-sampāte
dhanur udyamya pāṇḍavaḥ
hṛṣīkeśaṁ tadā vākyam
idam āha mahī-pate
atha — derpå; vyavasthitān — de opstillede; dṛṣṭvā — efter at have betragtet; dhārtarāṣṭrān — Dhṛtarāṣṭras sønner; kapi-dhvajaḥ — han, hvis flag bar Hanumāns mærke; pravṛtte — da han skulle til at; śastra- sampāte — afskyde sine pile; dhanuḥ — buen; udyamya — idet han løftede; pāṇḍavaḥ — Pāṇḍus søn (Arjuna); hṛṣīkeśam — til Herren Kṛṣṇa; tadā — på det tidspunkt; vākyam — ord; idam — disse; āha — sagde; mahī-pate — O Konge.
På det tidspunkt løftede Arjuna, Pāṇḍus søn, der sad i stridsvognen, hvis flag var mærket med Hanumān, sin bue og beredte sig på at affyre sine pile. O Konge, efter at have betragtet Dhṛtarāṣṭras sønner, der var opstillet i militær slagorden, talte Arjuna disse ord til Hṛṣīkeśa [Herren Kṛṣṇa].
FORKLARING: Slaget skulle lige til at begynde. Af beskrivelsen ovenfor fremgår det, at Dhṛtarāṣṭras sønner blev mere eller mindre modløse ved synet af Pāṇḍavaernes uventede opvisning af militærstyrke, der stod under Herren Kṛṣṇas direkte vejledning. Hanumāns tilstedeværelse på Arjunas flag var endnu et tegn på sejr, for Hanumān samarbejdede med Herren Rāma i slaget mellem Rāma og Rāvaṇa, hvor Herren Rāma sejrede. Nu befandt både Rāma og Hanumān sig på Arjunas stridsvogn for at hjælpe ham. Herren Kṛṣṇa er Rāma selv, og hvor som helst Herren Rāma befinder Sig, er Hans evige tjener Hanumān samt Hans evige gemalinde, Sītā, lykkens gudinde, også til stede. Derfor havde Arjuna overhovedet ingen grund til frygt. Og frem for alt var sansernes Herre, Kṛṣṇa, personligt til stede for at vejlede ham. Al råd og vejledning med hensyn til slagets gang stod således til Arjunas rådighed. Under disse lovende omstændigheder, der var arrangeret af Herren for Hans evige hengivne, tegnede alt til en sikker sejr.