Bg 1.44
aho bata mahat pāpaṁ
kartuṁ vyavasitā vayam
yad rājya-sukha-lobhena
hantuṁ sva-janam udyatāḥ
aho — Ak!; bata — Hvor mærkværdigt det er!; mahat — stor; pāpam — synd; kartum — at udføre; vyavasitāḥ — har besluttet; vayam — vi; yat — sådan at; rājya-sukha-lobhena — drevet af grådighed efter kongelig lykke; hantum — at dræbe; sva-janam — slægtninge; udyatāḥ — vi er parate til.
Ak, hvor er det mærkeligt, at vi bereder os på at begå yderst syndige handlinger! Fordi vi tilskyndes af begæret efter at nyde kongelig lykke, er vi parate til at dræbe vore egne slægtninge.
FORKLARING: Når man tilskyndes af selviske motiver, kan man måske endog få lyst til at gøre så syndige ting som at slå sin egen bror, far eller mor ihjel. Det findes der mange eksempler på i verdenshistorien. Men Arjuna er som Herrens helgenagtige hengivne altid bevidst om moralprincipper og derfor omhyggelig med at undgå sådanne ting.