TEXT 15
arjuna uvāca
paśyāmi devāṁs tava deva dehe
sarvāṁs tathā bhūta-viśeṣa-saṅghān
brahmāṇam īśaṁ kamalāsana-stham
ṛṣīṁś ca sarvān uragāṁś ca divyān
arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; paśyāmi — jeg ser; devān — alle halvguderne; tava — Din; deva — O Herre; dehe — i kroppen; sarvān — alle; tathā — også; bhūta — levende væsener; viśeṣa-saṅghān — specielt forsamlet; brahmāṇam — Herren Brahmā; īśam — Herren Śiva; kamala- āsana-stham — siddende på lotusblomsten; ṛṣīn — de store vismænd; ca — også; sarvān — alle; uragān — slanger; ca — også; divyān — de guddommelige.
Arjuna sagde: Min kære Herre Kṛṣṇa, jeg ser alle halvguderne og mangfoldige andre levende væsener forsamlet i Din krop. Jeg ser Brahmā sidde på lotusblomsten såvel som Herren Śiva og alle vismændene og de guddommelige slanger.
FORKLARING: Arjuna kunne se alting i universet. Derfor så han Brahmā, der er det første skabte levende væsen i universet, og den guddommelige slange, som Garbhodakaśāyī Viṣṇu ligger på i universets lavere regioner. Denne slangeseng kaldes Vāsuki. Der findes også andre slanger, der er kendt som Vāsuki. Arjuna kunne se alting lige fra Garbhodakaśāyī Viṣṇu op til den øverste del af universet til lotusplaneten, hvor Brahmā, det første skabte væsen i universet, residerer. Det betyder, at alting fra ende til anden kunne ses af Arjuna, der befandt sig på ét sted i sin stridsvogn. Ved den Højeste Herre, Kṛṣṇas, nåde kunne dette lade sig gøre.