TEXT 2
bhavāpyayau hi bhūtānāṁ
śrutau vistaraśo mayā
tvattaḥ kamala-patrākṣa
māhātmyam api cāvyayam
bhava — fremkomst; apyayau — og forsvinden; hi — afgjort; bhūtānām — alle levende væseners; śrutau — er blevet hørt; vistaraśaḥ — i detaljer; mayā — af mig; tvattaḥ — fra Dig; kamala-patra-akṣa — O Du lotusøjede; māhātmyam — herligheder; api — også; ca — og; avyayam — de uudtømmelige.
O Du lotusøjede, jeg har hørt Dig udførligt forklare mig om alle levende væseners tilsynekomst og forsvinden og har forstået Din uudtømmelige pragt og Dine herligheder.
FORKLARING: I sin glæde kalder Arjuna Kṛṣṇa for “lotusøjet” (Kṛṣṇas øjne ser nøjagtigt ud som kronbladene på en lotusblomst), for i et tidligere kapitel (Bg. 7.6) forsikrede Kṛṣṇa ham, ahaṁ kṛtsnasya jagataḥ, prabhavaḥ pralayas tathā: “Jeg står bag hele denne materielle manifestations fremkomst og forsvinden.” Arjuna har hørt om dette i detaljer fra Herren. Desuden ved Arjuna, at selv om Kṛṣṇa er årsagen til al fremkomst og forsvinden, er Han alligevel hævet over dem. Som Herren bemærkede i kapitel 9 (vers 4), er Han altgennemtrængende, og alligevel er Han ikke personligt til stede overalt. Det er denne Kṛṣṇas ufattelige overdådighed, som Arjuna indrømmer at have forstået til bunds.