TEXT 8
na tu māṁ śakyase draṣṭum
anenaiva sva-cakṣuṣā
divyaṁ dadāmi te cakṣuḥ
paśya me yogam aiśvaram
na — aldrig; tu — men; mām — Mig; śakyase — du er i stand til; draṣṭum — at se; anena — med disse; eva — afgjort; sva-cakṣuṣā — med dine egne øjne; divyam — guddommelige; dadāmi — Jeg giver; te — til dig; cakṣuḥ — øjne; paśya — se blot; me — Min; yogam aiśvaram — ufattelige mystiske kraft.
Men Du kan ikke se Mig med dine nuværende øjne. Derfor giver Jeg dig guddommelige øjne. Se blot Min mystiske overdådighed!
FORKLARING: En ren hengiven bryder sig ikke om at se Kṛṣṇa i nogen anden form end Hans toarmede form. En hengiven er nødt til at se Hans universelle form gennem Hans nåde, ikke med sindet, men med åndelige øjne. For at kunne se Kṛṣṇas universelle form bliver Arjuna ikke bedt om at ændre sit sind, men sit syn. Kṛṣṇas universelle form er ikke særlig vigtig, hvilket klart vil fremgå af senere vers. Men da Arjuna gerne vil se den, giver Herren ham det særlige syn, der kræves for at kunne se denne universelle form.
Hengivne, der er rigtigt situeret i et transcendentalt forhold til Kṛṣṇa, føler sig tiltrukkede af Hans kærlige sider, ikke af en gudløs opvisning af overdådigheder. Kṛṣṇas legekammerater, Kṛṣṇas venner og Kṛṣṇas forældre er aldrig interesserede i, at Kṛṣṇa skal vise Sine overdådigheder. De er så overvældet af ren kærlighed, at de ikke engang ved, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. I deres kærlighedsudvekslinger glemmer de, at Kṛṣṇa er den Højeste Herre. I Śrīmad-Bhāgavatam står der, at de drenge, der leger med Kṛṣṇa, alle er yderst fromme sjæle, der efter mange, mange liv er blevet i stand til at lege med Kṛṣṇa. Sådanne drenge ved ikke, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. De ser Ham som deres personlige ven. Śukadeva Gosvāmī reciterer derfor følgende vers (ŚB. 10.12.11):
itthaṁ satāṁ brahma-sukhānubhūtyā
dāsyaṁ gatānāṁ para-daivatena
māyāśritānāṁ nara-dārakeṇa
sākaṁ vijahruḥ kṛta-puṇya-puñjāḥ
“Her er den Højeste Person, der af store vismænd bliver betragtet som den upersonlige Brahman, af hengivne som Guddommens Højeste Personlighed og af folk i almindelighed som et produkt af den materielle natur. Disse drenge, der har gjort mange, mange fromme handlinger i deres tidligere liv, leger nu med denne Guddommens Højeste Personlighed.”
Faktum er, at en hengiven ikke er interesseret i at se viśva-rūpa, den universelle form, men Arjuna vil gerne se den for at underbygge Kṛṣṇas udtalelser, så folk i fremtiden kan forstå, at Kṛṣṇa ikke kun teoretisk eller filosofisk fremstillede Sig Selv som den Højeste, men at Han virkelig viste Sig som sådan for Arjuna. Arjuna skal bekræfte dette, for han er begyndelsen til paramparā-systemet. De, der for alvor er interesserede i at forstå Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, og som følger i Arjunas fodspor, må forstå, at Kṛṣṇa ikke kun rent teoretisk udgav Sig for at være den Højeste, men faktisk åbenbarede Sig som den Højeste.
Herren gav derfor Arjuna de nødvendige evner til at se Sin universelle form, for Han vidste godt, at Arjuna intet særligt ønske nærede om at se den, som vi allerede har forklaret det.