TEXT 20
prakṛtiṁ puruṣaṁ caiva
viddhy anādī ubhāv api
vikārāṁś ca guṇāṁś caiva
viddhi prakṛti-sambhavān
prakṛtim — den materielle natur; puruṣam — de levende væsener; ca — og; eva — afgjort; viddhi — du skal vide, at; anādī — uden begyndelse; ubhau — begge; api — også; vikārān — omdannelserne; ca — og; guṇān — naturens tre kvaliteter; ca — også; eva — afgjort; viddhi — forstå at; prakṛti — af den materielle natur; sambhavān — er frembragt.
Den materielle natur og de levende væsener skal forstås som værende uden begyndelse. Deres forvandlinger og de materielle kvaliteter er frembringelser af den materielle natur.
FORKLARING: Gennem den viden, der bliver beskrevet i dette kapitel, kan man forstå kroppen (handlingsfeltet) og kroppens kendere (både den individuelle sjæl og Oversjælen). Kroppen er et handlingsfelt og består af materiel natur. Den legemliggjorte individuelle sjæl, der er nyderen af kroppens aktiviteter, er puruṣa eller det levende væsen. Han er den ene kender, og den anden er Oversjælen. Det må selvfølgelig forstås, at både Oversjælen og det individuelle levende væsen er forskellige manifestationer af Guddommens Højeste Personlighed. Det levende væsen hører til kategorien af Hans energi, mens Oversjælen er i kategorien af Hans personlige ekspansion.
Både den materielle natur og det levende væsen er evige, hvilket vil sige, at de eksisterede før skabelsen. Den materielle natur kommer ligesom de levende væsener fra den Højeste Herres energi, men de levende væsener hører til den højere energi. Både de levende væsener og den materielle natur var til, før kosmos blev manifesteret. Den materielle natur var indeholdt i Guddommens Højeste Personlighed, Mahā-viṣṇu, og da det behøvedes, blev den manifesteret gennem mahat-tattva. De levende væsener er ligeledes indesluttet i Ham, og da de er betingede, er de uvillige til at tjene den Højeste Herre. De får derfor ikke lov til at komme ind i den åndelige himmel. Men når den materielle natur manifesteres, får disse levende væsener endnu en chance for at handle i den materielle verden og forberede sig på at komme til den åndelige verden. Dette er mysteriet bag den materielle skabelse. I virkeligheden er det levende væsen oprindeligt en uadskillelig åndelig del af den Højeste Herre, men på grund af sin oprørske natur er han betinget inden for den materielle natur. Det spiller egentlig ingen rolle, hvordan disse levende væsener eller den Højeste Herres højerestående væsener er kommet i kontakt med den materielle natur. Guddommens Højeste Personlighed ved imidlertid, hvordan og hvorfor dette faktisk fandt sted. Herren forklarer i skrifterne, at de, der er tiltrukket af denne materielle natur, gennemgår en hård kamp for tilværelsen. Men fra beskrivelserne i disse få vers kan vi vide med sikkerhed, at alle den materielle naturs forvandlinger og indflydelser også er frembringelser af den materielle natur. Hvad de levende væsener angår, skyldes alle forvandlinger og al forskellighed ene og alene kroppen. Når det kommer til sjælen, er alle levende væsener ens.