TEXT 22
puruṣaḥ prakṛti-stho hi
bhuṅkte prakṛti-jān guṇān
kāraṇaṁ guṇa-saṅgo ’sya
sad-asad-yoni-janmasu
puruṣaḥ — det levende væsen; prakṛti-sthaḥ — som befinder sig i den materielle energi; hi — afgjort; bhuṅkte — nyder; prakṛti-jān — som er frembragt af den materielle natur; guṇān — naturens kvaliteter; kāraṇam — årsagen; guṇa-saṅgaḥ — kontakt med naturens kvaliteter; asya — det levende væsens; sat-asat — i gode og dårlige; yoni — livsformer; janmasu — i fødsler.
På denne måde følger det levende væsen livets gang i den materielle natur og nyder naturens tre kvaliteter. Dette skyldes hans omgang med den materielle natur. Således mødes han med godt og ondt i forskellige livsformer.
FORKLARING: Dette vers er meget vigtigt for forståelsen af, hvordan de levende væsener vandrer fra krop til krop. Det bliver forklaret i kapitel 2, at det levende væsen vandrer fra den ene krop til den næste, ligesom man skifter tøj. Denne udskiftning af klæder skyldes ens tilknytning til den materielle eksistens. Så længe man er besnæret af denne falske manifestation, bliver man nødt til at fortsætte sin vandring fra den ene krop til den næste. På grund af sit ønske om at herske over den materielle natur bliver man anbragt i sådanne uheldige omstændigheder. Under indflydelse af dette materielle begær bliver det levende væsen sommetider født som halvgud, sommetider som menneske, sommetider som dyr, som fugl, som orm, som vanddyr, som en helgen eller som et insekt. Det er, hvad der foregår. Og i alle tilfælde betragter det levende væsen sig selv som herre over sine omstændigheder, selv om han er underlagt den materielle naturs indflydelse.
Hvordan det går til, at det levende væsen bliver anbragt i sådanne forskellige kroppe, forklares her. Det skyldes hans forbindelse med naturens forskellige kvaliteter. Derfor må man hæve sig over de tre materielle kvaliteter og blive forankret i den transcendentale position. Det kaldes Kṛṣṇa-bevidsthed. Medmindre man befinder sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, tvinger ens materielle bevidsthed én til at vandre fra krop til krop på grund af de materielle ønsker, man har haft lige siden tidernes begyndelse. Man bliver nødt til at ændre sin mentalitet. Den ændring kan kun finde sted ved at høre fra autoritative kilder. Det bedste eksempel er her: Arjuna hører videnskaben om Gud fra Kṛṣṇa. Hvis det levende væsen indvilliger i at høre om Kṛṣṇa på denne måde, mister han sit længe nærede ønske om at herske over den materielle natur, og gradvist og i takt med, at han reducerer sit kroniske begær efter at herske, kommer han til at opleve åndelig lykke. Der står i et vedisk mantra, at efterhånden som man bliver vis i selskab med Guddommens Højeste Personlighed, nyder man i samme grad sit evige lyksalige liv.