TEXT 34
yathā prakāśayaty ekaḥ
kṛtsnaṁ lokam imaṁ raviḥ
kṣetraṁ kṣetrī tathā kṛtsnaṁ
prakāśayati bhārata
yathā — ligesom; prakāśayati — oplyser; ekaḥ — den ene; kṛtsnam — hele; lokam — universet; imam — dette; raviḥ — sol; kṣetram — denne krop; kṣetrī — sjælen; tathā — på samme måde; kṛtsnam — hele; prakāśayati — oplyser; bhārata — O Bharatas efterkommer.
Ligesom Solen alene oplyser hele dette univers, oplyser det levende væsen inden i kroppen hele kroppen med bevidsthed, O Bharatas efterkommer.
FORKLARING: Der findes forskellige teorier, når det kommer til bevidsthed. Her i Bhagavad-gītā bliver eksemplet med Solen og solskinnet givet. Ligesom Solen befinder sig på ét sted, men oplyser hele universet, oplyser en lille åndelig sjælepartikel hele kroppen med bevidsthed, selv om den kun befinder sig i hjertet på denne krop. Bevidsthed er således bevis på sjælens eksistens, ligesom solskin eller lys beviser Solens eksistens. Når sjælen er i kroppen, er der bevidsthed i hele kroppen, og så snart sjælen har forladt kroppen, er der ingen bevidsthed mere. Dette kan let forstås af alle intelligente mennesker. Bevidsthed er derfor ikke et resultat af en kombination af materielle elementer, men symptomet på det levende væsen. Selv om det levende væsens bevidsthed kvalitativt er den samme som den Højestes bevidsthed, er han ikke den højeste bevidsthed, for bevidstheden i én bestemt krop har ikke bevidsthed til fælles med en anden krop. Men Oversjælen, der befinder sig i alle kroppe som den individuelle sjæls ven, er bevidst om alle kroppe. Dette er forskellen på den højeste bevidsthed og den individuelle bevidsthed.