No edit permissions for Dansk

TEXT 17

sattvāt sañjāyate jñānaṁ
rajaso lobha eva ca
pramāda-mohau tamaso
bhavato ’jñānam eva ca

sattvāt — fra godhedens kvalitet; sañjāyate — opstår; jñānam — viden; rajasaḥ — fra lidenskabens kvalitet; lobhaḥ — grådighed; eva — afgjort; ca — også; pramāda — vanvid; mohau — og illusion; tamasaḥ — fra uvidenhedens kvalitet; bhavataḥ — opstår; ajñānam — meningsløshed; eva — afgjort; ca — også.

Fra godhedens kvalitet opstår der virkelig viden, fra lidenskabens kvalitet udvikles der grådighed, og fra uvidenhedens kvalitet opstår der tåbelighed, galskab og illusion.

FORKLARING: Da den nuværende civilisation ikke er særlig befordrende for de levende væsener, kan Kṛṣṇa-bevidsthed anbefales. Gennem Kṛṣṇa-bevidsthed kan samfundet udvikle godhedens kvalitet. Når godhedens kvalitet kultiveres, kan folk se tingene, som de er. Mennesker i uvidenhedens kvalitet er nøjagtigt som dyr og kan ikke se tingene klart. I uvidenhedens kvalitet ser folk for eksempel ikke, at de ved at slagte et dyr løber risikoen for at blive dræbt af det samme dyr i næste liv. Fordi mennesker ingen uddannelse har i virkelig viden, bliver de uansvarlige. Man bliver nødt til at uddanne folk i almindelighed til at udvikle godhedens kvalitet for at sætte en stopper for denne uansvarlighed. Hvis folk rent faktisk er uddannet i godhedens kvalitet, kommer de til besindelse i fuldstændig viden om tingene, som de er. Først da bliver folk lykkelige og velstående. Og selv hvis størstedelen af befolkningen ikke er lykkelig og velstående, er der alligevel mulighed for fred og velstand over hele verden, såfremt en vis procentdel af befolkningen udvikler Kṛṣṇa- bevidsthed og bliver situeret i godhedens kvalitet. Men hvis verden på den anden side giver sig hen til lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, kan der aldrig være nogen form for fred eller velstand. I lidenskabens kvalitet bliver mennesker grådige, og deres længsel efter sansenydelse kender ingen grænser. Det kan direkte observeres, at selv om man har penge nok og rigelig med tilgang til sansenydelse, har man stadig hverken lykke eller fred i sindet. Det kan ikke lade sig gøre, for man befinder sig i lidenskabens kvalitet. Hvis man vil være lykkelig, er penge til ingen nytte. Man bliver nødt til at hæve sig til godhedens kvalitet ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed. Når man er involveret i lidenskabens kvalitet, er man ikke alene mentalt ulykkelig, men ens profession og beskæftigelse er også meget problematiske. Man er nødt til at udtænke alle mulige planer og intriger for at erhverve sig tilstrækkeligt med penge for at kunne opretholde sin status quo. Dette er alt sammen lidelsesfyldt. Og i uvidenhedens kvalitet bliver folk gale. Ulykkelige over deres situation søger de tilflugt i rusmidler og synker endnu dybere ned i uvidenhed. Deres fremtid i livet ser meget sort ud.

« Previous Next »